Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Projektleder til brede P3-satsninger

Projektleder til brede P3-satsninger

Brænder du for public service og er du fortrolig med de 15-31-åriges medievaner? Vil du være med til at skabe awareness om vigtige dagsordner for P3’s målgruppe? Og har du lyst til at sikre, at der er styr på alle processer og samarbejdspartnere, så projekterne både overholder deadlines og får flyvehøjde? Så kunne det nemt være dig, vi leder efter.



Om stillingen
Til vores nyoprettede team ’Tværgående indhold og brugerinddragelse’ i DR Ung søger vi en projektleder, der kan være med til at indfri ambitionen om at opnå større gennemslagskraft med vores indhold. Som tværgående projektleder bliver du bindeleddet mellem redaktioner, SoMe-specialister og øvrige kreative kræfter og sikrer, at vores indhold flytter sig effektivt på tværs af kanaler. Din rolle bliver at bidrage til at strukturere og systematisere arbejdet med fælles dagsordner på tværs af P3’s platforme, så vores indhold på tværs af tv, radio, podcast, dr.dk og sociale medier når så mange danske unge som muligt på måder, der passer til dem.

Da stillingen og teamet er nyt, vil du være med til at forme din stilling, men vi forestiller os at dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Koordinering af indsatser og skabe overblik, som sikrer at projekterne løftes på tværs
  • Udarbejde tidsplaner og kommunikation til projektdeltagere, som sikrer fælles retning og fremdrift
  • Udarbejde og vedligeholde overblik over satsninger
  • Sikre at der gennemføres evalueringer og samles viden på tværs af projekter og af DR
  • Bidrage til at udvikle og videreudvikle model for arbejdet


Du kan forvente

  • At bidrage til store og ambitiøse projekter for P3, inden for vores styrkepositioner musik, humor, aktualitet og relationer, der alle støtter op om DR’s publicistiske ambitioner
  • At få en bred samarbejdsflade på tværs af hele P3 og resten af DR
  • At indgå i et team, som brænder for P3’s målgruppe og en tilgang til indhold, der bidrager til den tværgående indholdsudvikling hos P3
  • Et kreativt og innovativt arbejdsmiljø i en af Danmarks største medieorganisationer
  • Muligheden for at arbejde med engagerende og betydningsfuldt indhold, der gør en forskel og skaber samtaler i den unge målgruppe.


Vi forestiller os, at du

  • Har arbejdet med unge målgrupper, og er opsøgende på at lære din målgruppe at kende
  • Arbejder analytisk og går brugercentreret til både produkt og kommunikation
  • Har erfaring i mediebranchen eller lignende brancher, så du er vant til at arbejde med indhold
  • Har erfaring med at styre projekter og får energi af at sætte kreative processer i system med tidsplaner og excel-ark
  • Kan lide og er god til at tage initiativ og arbejde selvstændigt
  • Har grundighed, overblik og struktur boende i dit dna
  • Er opsøgende på at forbedre processer og arbejdsgange
  • Har stærke kommunikations- og samarbejdsevner
  • Har erfaring med at arbejde med interessenter med forskellige behov


Du bliver en del af teamet for Tværgående indhold og brugerinddragelse. Udover tværgående satsninger varetager teamet P3’s meget dedikerede arbejde med brugerinvolvering. Teamet er en del af DR Ung, som producerer indhold til alle P3’s platforme som tv, radio, podcast, dr.dk og sociale medier.



Kontakt

Lyder det som noget for dig? Send os din ansøgning og CV senest d. 23. april. Vi afholder samtaler løbende. Du er velkommen til at kontakte teamleder Emilie Ølholm Hansen på ehae@dr.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen.

DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.Du kommer til at arbejde i DR Byen, som har metro lige til døren.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit cv og relevante eksamenspapirer. Stillinger i DR søges udelukkende elektronisk. Du søger ved at klikke på ”Søg stillingen” i højre side.



Arbejdstid: Dag



Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS

JobIndex