Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Handicaphjælpere søges til frisk og livsglad mand i Kalundborg

Handicaphjælpere søges til frisk og livsglad mand i Kalundborg

Om mig:

Jeg er en 49-årig mand bosat i Kalundborg med min skønne kone og vores fire sammenbragte børn på 11, 13, 16 og 19 år. Efter en ulykke for et år siden, sidder jeg nu i el-kørestol. Jeg har bevaret funktion i mine arme og overkrop, men har nedsat funktion i hænderne. Derfor søger jeg en personlig hjælper, der kan være min forlængede arm og støtte i hverdagen. Mentalt og sindsmæssigt er jeg den samme som før ulykken.

Det er vigtigt for mig at vedligeholde min genoptræning, komme på arbejde og deltage aktivt i min families hverdag. Jeg følger med i og deltager gerne i mine børns fritidsinteresser som fodbold og gymnastik. Jeg nyder også at fiske, tage i biografen, på cafe og restaurant samt høre musik – både sammen med min familie og på dates med min hustru. Ferier er noget, jeg ser frem til at kunne deltage i igen.

Jeg er udadvendt, imødekommende og tålmodig. Jeg elsker humor og godt humør. Jeg er respektfuld over for mine omgivelser og værdsætter ærlighed og god opførsel. Jeg arbejder hårdt for at blive fysisk stærkere og tror på, at intet er umuligt med tid og hårdt arbejde.

Din rolle:

Som min hjælper ville du skulle hjælpe mig med daglige opgaver, som jeg ikke selv kan udføre, såsom personlig pleje, transport, lettere husarbejde og andre praktiske gøremål. Du vil også hjælpe mig med at deltage i genoptræning og fritidsaktiviteter. Det er vigtigt, at du er pålidelig, tålmodig og fleksibel, samt at du har en positiv indstilling og kan lide at arbejde med mennesker.

Vagterne vil som udgangspunkt være 12 timers vagter

Jeg søger som udgangspunkt hjælpere til ansættelse på fuldtid og deltid. Tillige søges vikarer og afløsere til dækninng af vagter i forbindelse med ferie og sygdom.

Hvis du tror, at du kunne være den rette person til at hjælpe mig med at leve et aktivt og selvstændigt liv, ser jeg frem til at høre fra dig.





Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS

JobIndex