Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Projektmedarbejder til klimaprojekter - Sjællands Universitetshospital

Projektmedarbejder til klimaprojekter på Sjællands Universitetshospital

Vil du være med til at drive indsatsen af Region Sjællands- og Sjællands Universitetshospitals strategier med et særligt fokus på klima og miljø?

Dine arbejdsopgaver

Opgaverne er mange og på et næsten uopdyrket område. Med tiden vil der komme nye opgaver til. P.t. omfatter opgaverne bl.a.

  • Styring af implementering af og opfølgning på hospitalets samlede affaldssortering
  • Afdække og implementering, der har fokus på at reducere og genanvende plast
  • Styring af udviklingsindsatser, som skal afdække og afprøve nye grønne initiativer
  • Støtte hospitalsmatriklerne i implementering af grønne løsninger
  • I samarbejde med hospitalets samarbejdspartnere drive projekter på hospitalets grønne arealer (med fokus på biodiversitet, vild med vilje og terapeutisk udemiljøer)
  • Være sparring for hospitalsmatriklernes klimaambassadører
  • Indgå i klima og miljøsamarbejde på tværs af regionen
  • Varetage administrative opgaver i relation til de projekter/opgaver, du er ansvarlig for
  • Indgå i løsning af mange andre administrative og praktiske opgaver indenfor driftsafdelingernes arbejdsområde og i samarbejde med dine kollegaer

Hvem er du

  • Du har stor forståelse for klimaområdet, og gerne med erfaring fra projekter omhandlende reduktion og sortering af affald
  • Du har erfaring med projektledelse, brugerinddragelse og afholdelse af møder og workshops
  • Du har erfaring med praktisk implementering af projekter
  • Du er en stærk formidler, både mundtligt og skriftligt, og kan kommunikere på tværs af hospitalets samlede organisation
  • Du har et udviklende og innovativt mind-set, og kan omsætte idéer til konkrete handlinger
  • Du kan lide at arbejde i en stor organisation på flere matrikler og have en bred kontaktflade
  • Du kan tage initiativ, arbejde selvstændigt, og kan håndtere opgaver på tværs af hospitalets organisation
  • Du går op i at skabe resultater, både dem der kan tælles, og dem der bare tæller
  • Du er ikke bange for at tage fat og løse opgaver – store som små
  • Du er med på et godt grin, og trives på en arbejdsplads med højt til loftet og en afslappet omgangstone

Om Sjællands Universitetshospital/Driftsafdelingen

Sjællands Universitetshospital har matrikler i Køge, Nykøbing F. og Roskilde.

Sjællands Universitetshospital har fra 1. maj 2025 én driftsafdeling dækkende Køge, Nykøbing Falster og Roskilde.

Driftsafdelingen varetager en lang række af service- og tekniske opgaver på sygehusmatriklerne.

Driftsafdelingen er blandt andet ansvarlig for drift og vedligehold af sygehusets bygninger, udendørsarealer, rengøring, forsynings- og logistikopgaver, affalds- og linnedhåndtering samt hospitalernes depoter.

Driftsafdelingen er i rivende udvikling og skal varetage opgaver på nye sygehusbygninger i Køge og Nykøbing Falster, herunder brug af nye teknologier.

Driftsafdelingen er kendt for at prioritere ansvar hos medarbejderne, trivsel og høj faglighed, så Driftsafdelingen på bedste vis kan yde en god service til vores samarbejdspartnere.

Om stillingen

Du skal med fysisk fremmøde arbejde på alle hospitalets 3 matrikler. Køge matriklen vil være dit udgangspunkt.

Din nærmeste chef vil være Driftschef Johnny Lyngård Petersen suppleret af Driftschef Michael Værnhøj Jørgensen.

Sjællands Universitetshospital vil stille bil til rådighed, når du skal transportere dig til Nykøbing F. og Roskilde sygehuse, og derfor er besiddelse af kørekort kat. B en betingelse.

For yderligere oplysninger om stillingen kan du kontakte driftschef Johnny Lyngård Petersen enten på mail jlpe@regionsjaelland.dk eller telefon 20 47 21 28.

Ansøgningsfrist: Ansøgningen skal være Sjællands Universitetshospital i hænde seneste den 9. maj 2024, kl. 15.00.

Stillingen forventes besat den 1. juli 2025.

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her





Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS

JobIndex