Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Børne og Ungerådgiver til afdeling Tidlig indsats i Fagcenter Børn og Familie

Afdeling Tidlig Indsats består af 3 teams - et vagtteam, et skoleteam og et småbørnsteam og vi søger en ny kollega til vores skoleteam. Ansættelsen er pr. 1. juni 2025 eller snarest muligt.

I skoleteamet arbejder vi tæt sammen med bl.a. almenområdet og PPR om at opspore og forebygge sociale udfordringer hos børn og unge i Kalundborg Kommune samt deres familier. Vi søger en ny kollega, der bliver en del af et tæt tværfagligt fællesskab, hvor vi arbejder med inddragelse af og fokus på børnenes og familiernes ressourcer. Vi insisterer på at arbejde med høj kvalitet i sagerne.

Børne- og ungerådgiverens arbejde består i at yde faglig sparring til skolernes personale, bistå skolerne konsultativt, opkvalificere skolernes viden om håndtering af særlige situationer såsom vold/overgreb og deltagelse på samarbejdsmøder med familien som en tidligt forebyggende indsats før der oprettes en sag.

Derudover arbejder børne- og ungerådgiveren med myndighedsopgaver på egen sagsstamme i form af screening, afdækning og børnefaglige undersøgelsesforløb. Endvidere varetager vi selv kortere vejledningsforløb med børn, unge og deres forældre som indsats i egen sag.

I fagcenteret har vi fokus på sammenhængskraft og relationel kapacitet, og du får derfor ikke kun kollegaer i eget team og i afdelingen, men på tværs af hele myndighedsområdet og hele det udførende område. Vi bor alle sammen dør om dør og arbejder på kryds og tværs så vi hele tiden kan levere en monofaglig og tværfaglig helhedsorienteret indsats omkring den enkelte familie.

Din profil:

  • Som børne- og ungerådgiver har du en grunduddannelse som socialrådgiver/socialformidler eller anden relevant uddannelse. Det er en fordel, hvis du har erfaring med myndighedsarbejdet og lovgivningen på området, ICS og DUBU. Du skal kunne arbejde systematisk og finde dokumentationsarbejdet både spændende og nødvendigt.
  • Du skal kunne se dig selv som facilitator for forandring i familierne. Funktionen som børne- og unge rådgiver kræver, at man kan arbejde både selvstændigt og indgå i tæt samarbejde med sine kolleger i teamet, på tværs i fagcentret og med eksterne samarbejdspartnere.
  • Vi lægger vægt på, at du har en anerkendende og løsningsfokuseret tilgang til arbejdet, og at du er udviklingsorienteret. Ydermere at du lægger vægt på familiens ressourcer og ikke udelukkende på det der udfordrer. Du skal være nysgerrig og kunne tænke kreativt og utraditionelt omkring løsninger for børnene/de unge og deres familier. Som rådgiver skal du afdække og sætte barnets familie og netværk i spil. Det stiller krav til dig om, at du både skal kunne inddrage familierne og også kunne insistere på samarbejdet.
  • Du skal se vigtigheden i din egen rolle i at bidrage ind i et godt psykisk arbejdsmiljø, da det vægtes højt hos os.
  • Du har kørekort idet Kalundborg Kommune geografisk dækker et stort område. Vi har biler til rådighed.

Derfor skal du vælge os:

  • Vi har høje ambitioner i vores arbejde for børn og unge i udsatte positioner og ved, at det kræver høj trivsel hos medarbejderne for at kunne lykkes. Vi tilbyder derfor løbende faglig opkvalificering i tråd med kerneopgaven og andre indsatser i bestræbelserne på at skabe en arbejdsplads, hvor alle trives.
  • Vi sætter det tværprofessionelle og det tværsektorielle samarbejde højt i sagsbehandlingen og i hele fagcenteret.
  • Vi tænker i løsninger hvor barnet bliver i nærområdet og i det almene system, så længe det er udviklende for barnet.
  • Vi har kontinuerligt fokus på udvikling og implementering af inddragende metodikker og, når og hvor det er muligt, inddrager vi civilsamfundet.
  • Vi er et fagcenter med et godt psykisk arbejdsmiljø og med fokus på en god, lang og tværfaglig intro til alle nye ansatte.
  • Vi sætter en ære i at den faglige kvalitet i vores arbejde er i top og i balance med vores økonomiske ramme.
  • I Børn og Familie er arbejdstiden meget fleksibel. Vi tilbyder hjemmearbejdsdage, flextid og vi anvender i høj grad vores køretid til telefonsamtaler, så ikke en evt. lang transporttid gør det umuligt at blive en del af holdet. Du har mulighed for fleksibel 4 dages arbejdsuge – altså at du frit og løbende vælger om du vil lægge dine timer på 4 eller 5 dage, fra uge til uge. Da vi har akutfunktioner, som skal dækkes ind, varsles man 8 fredagsfremmøde om året.
  • Vi er i gang med at implementere en sundhedsordning i fagcenteret.

Løn og ansættelsesvilkår:

Efter gældende overenskomst og Aftale om Ny Løn.

Hvis du vil vide mere:

Såfremt du måtte have spørgsmål til stillingen, kan du kontakte afdelingsleder Rikke Press på 21 39 04 73.

Ansøgningsfrist:

Stillingen er til besættelse hurtigst muligt. Seneste frist for at ansøge er den 21. maj 2025, men der holdes løbende ansættelsessamtaler. Du bedes sammen med ansøgningen indsende cv og dokumentation for uddannelser samt tidligere ansættelser

Om os

I Kalundborg Kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service. Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads.

Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer. Kalundborg Kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion.
Der bor cirka 49.000 mennesker i Kalundborg Kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen.

Du kan læse mere om Kalundborg Kommune som arbejdsplads Vores medarbejdere (kalundborg.dk, finde generelle oplysninger om Kalundborg Kommune Go to Kalundborg eller lytte til vores podcast-serie Karriere på Kalundborgsk Podcast (kalundborg.dk)

Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.

----------

I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.

Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.





Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS

JobIndex