Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Analytiker til analyser af dagtilbuds- og skoleområdet (barselsvikariat)

Brænder du for at lave analyser på dagtilbuds- og skoleområdet, der kan præge den politiske dagsorden? Kan du forklare komplekse beregninger og resultater, så de kan forstås af alle? Så er du måske vores nye kollega i KL's kontor for Analyse og Makro!

Vær med til at præge den politiske dagsorden gennem analyser

Vi søger en analytiker, der skal bidrage med analyser til betjeningen af KL's ledelse og KL's interessevaretagelse. Du vil få et udfordrende og selvstændigt job, hvor du får ansvar for analyser på dagtilbuds- og skoleområdet og også skal bidrage til analyse på andre fagområder. Kontorets analyser bruges bl.a. til forhandlingerne om kommunernes økonomi, politiske udspil og KL's nyhedsbrev Momentum. Du vil som analytiker få mulighed for at være med til at sætte KL's klare fingeraftryk på den politiske dagsorden via saglige analyser og hårde fakta.

Foruden dine kolleger i kontoret kommer du i dagligdagen især til at arbejde tæt sammen med KL's fagkontor på området (Børn, Unge og Folkeskole) og KL's Økonomiske Sekretariat.

Stillingen er et barselsvikariat til og med 31. december 2025 med mulighed for forlængelse.

Om dig

Du har gode analytiske færdigheder og erfaring i at arbejde med registerdata på individniveau, fx via Danmarks Statistiks forskningsservice, så du selvstændigt kan gennemføre analyser. Kendskab til dagtilbuds- og skoleområdet er en fordel, men ikke en betingelse for at komme i betragtning til stillingen.

Herudover lægger vi vægt på følgende kvalifikationer:

  • Relevant uddannelsesmæssig baggrund, fx cand.oecon., cand.polit., cand.scient.oecon, cand. scient. pol. eller lign.
  • Stærke analytiske evner og god talforståelse
  • Erfaring med programmering i SAS, R, STATA e.l.
  • Du er god til at skrive og kan formidle skarpt, præcist og læseværdigt.
  • Er selvstændig, pligtopfyldende, grundig og har gode samarbejdsevner.
  • Politisk tæft ift. at ramme dagsordener og spotte analytiske vinkler

Hvem er vi?

KL's kontor for analyse og makro bidrager til at underbygge KL's arbejde for kommunernes interesser med saglig og troværdig dokumentation. I kontoret gennemfører vi både registeranalyser på mikrodata via Danmarks Statistiks forskningsservice samt makroøkonomiske analyser.

I kontoret er vi 11 medarbejdere. Vi er et socialt kontor, der sætter faglighed højt på dagsordenen.

Det praktiske

Interesseret? Så send os din ansøgning senest søndag den 11. maj. Vi håber på at kunne byde dig velkommen hurtigst muligt.

Ansættelsesforløbet består af to samtalerunder. Første runde samtaler forventes gennemført i dagene 15.-16. maj. Anden runde samtaler forventes gennemført 22.-23. maj.

Der kan blive gennemført test og case mellem 1. og 2. samtale ligesom der forud for ansættelse indhentes referencer.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg på baggrund af dine kvalifikationer.

Er du nysgerrig på at høre mere?

Ønsker du yderligere information, er du velkommen til at henvende dig til kontorchef Søren Lindemann Aagesen på tlf. 3370 3805 / mail: saa@kl.dk

KL er interesse- og medlemsorganisation for de 98 kommunalbestyrelser i Danmark. KL bidrager til at udvikle og fastholde et stærkt lokalt demokrati. KL varetager kommunernes fælles interesser og er kommunernes samlede forhandlingsorganisation, videnscenter og forum for fælles initiativer og beslutninger.

KL ser forskellighed i medarbejdersammensætningen og i ledelsen som en af vores styrker og opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge vores ledige stillinger.

Kig forbi vores KL Karriereunivers og lær mere om os som arbejdsplads og medarbejdere. https://virtuel.kl.dk/karriereikl/index.html?lang=da#/scene/5367/5368





Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS

JobIndex