Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Studieadjunkt / studielektor til eksperimentel fysikundervisning

Vi søger en entusiastisk og opfindsom fysikingeniør eller fysiker til at lede og udvikle vores undervisningslaboratorium, Nanoteket i daglig tale, ved DTU Fysik. 

Dine opgaver og ansvar
Hvis du brænder for at udvikle og undervise i eksperimentelle fysikøvelser, så har vi jobbet til dig. Vi søger nemlig en leder af Nanoteket, som har det overordnede ansvar for at udvikle nye øvelser, drifte og indkøbe udstyr, rekruttere og kompetenceudvikle gruppen af studentermedhjælpere samt samarbejde tæt med de kursusansvarlige.

De studerendes læring og forståelse understøttes af de eksperimentelle aktiviteter, som samtidig inviterer til kreativitet og selvstændig tænkning – alt sammen afgørende ingeniørkompetencer. Udviklingen af engagerende øvelseskoncepter er derfor af strategisk betydning både for DTU Fysik og DTU samlet set.

Du vil som leder af Nanoteket både arbejde med øvelser til det obligatoriske kursus i fysik for alle DTU’s civilingeniører og til mere specialiserede fysikkurser, f.eks. elektromagnetisme og kvantemekanik. Du vil også bidrage til udvikling af demonstrationsforsøg til forelæsninger, til rekrutteringsaktiviteter målrettet gymnasieelever samt til forskellige arrangementer, hvor vi åbner instituttet for offentligheden. Læs mere om Nanoteket her .

Udstyret, der benyttes, er alt lige fra hoppebolde og strikkegarn til avancerede instrumenter f.eks. elektronmikroskoper og atomic force mikroskoper samt udstyr til materialekarakterisering, bæredygtig energi, elektronik og kvanteteknologi. Vi har også fokus på dataopsamling og -analyse. Du forventes løbende at vedligeholde og videreudvikle udstyret samt at bidrage til at søge fondsmidler for at kunne realisere nye eksperimentelle aktiviteter.

Dine kvalifikationer
Som baggrund har du har en kandidatuddannelse relateret til fysik. Derudover har du praktisk erfaring med undervisning enten på universitetsniveau eller gymnasieniveau. Du kan f.eks. være gymnasielærer med et ønske om at fokusere mere på eksperimenter som en central del af læring, eller du har en ph.d.-grad inden for fysik eller relaterede emner og ønsker en karriere på universitetet med fokus på faglig formidling og undervisning. Uanset baggrund trives du med udvikling i en dynamisk hverdag.

Arbejdet vil foregå både på dansk og engelsk hvorfor gode mundtlige og skriftlige kompetencer på begge sprog er nødvendige.

Vi tilbyder
DTU Fysik er en spændende og alsidig arbejdsplads, hvor medarbejdere brænder for fremskridt og nyudvikling og arbejdet er båret af nysgerrighed og begejstring. Du vil samarbejde med både videnskabelige, administrative og tekniske funderede kollegaer med henblik på at levere fremragende undervisning og studenterlæring.

For at komme godt i gang vil du anhængig af din baggrund få en grundig introduktion til opgaver, udstyr og kollegaer. Du vil i høj grad kunne planlægge din egen tid, og du trives med at tage initiativ og etablere nye kontakter.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for akademikere i staten. 

Stillingen er på 37 timer og ønskes besat pr. 1. august 2025 eller snarest derefter. 

Du ansættes som studieadjunkt eller studielektor.

Ansættelse som studielektor er en fastansættelse og forudsætter, at ansøgeren kan bedømmes undervisningsmæssigt kvalificeret og har et universitetspædagogikum eller et tilsvarende forløb med dokumenterbare pædagogisk-didaktiske kompetencer. Er dette ikke opfyldt, kan ansættelse ske som studieadjunkt. I denne tidsbegrænsede uddannelsesstilling skal kandidaten, som en del af ansættelsen, gennemføre universitetspædagogikum. Inden 6 år skal det bedømmes, om studieadjunkten er kvalificeret på studielektorniveau, hvorefter der kan ske udnævnelse. Er der ikke sket positiv bedømmelse inden udgangen af det sjette ansættelsesår, ophører stillingen ved udgangen af ansættelsesåret.

Arbejdsstedet er DTU Lyngby Campus.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest 9. juni 2025.  Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser. 

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Institutdirektør Jane Hvolbæk Nielsen, jane@fysik.dtu.dk  eller mobil 22 27 43 93.

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.

DTU Fysik  er et internationalt førende institut med undervisning, forskning og innovation inden for grundlagsskabende og anvendt fysik. Vi udvikler eksperimentelle og teoretiske metoder inden for vores fagområder og samarbejder bredt både nationalt og internationalt – og både med forskningsinstitutter, forskningsfaciliteter og industri. Vores aktiviteter dækker materialefysik og materialedesign, katalyse og overfladefysik, kvanteoptik og kvantekommunikation, biofysik, plasmafysik og fusionsenergi, biofysik og kontinuumsfysik, neutronik og fissionsenergi, og luminescencefysik. På DTU stræber vi efter at gøre gavn for og i samfundet, og konkrete bidrager vi til sikker kommunikation via kvanteteknologi, til nye komponenter og sensorer, og bredt til den til grønne omstilling via nye energiteknologier. Instituttet har i alt ca. 300 medarbejdere.

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.





Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

JobIndex