Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Faglig kompetent leder med hjerte og humor på rette sted søges

Ishøj Kommune søger en institutionsleder, som kan og vil gå forrest i den fortsatte udvikling af den integrerede institution Femkanten. Stillingen er på fuld tid og er til besættelse pr. 1. juli eller pr. 1. august 2025.

Som ny leder hos os skal du stå i spidsen for at understøtte den igangværende udvikling i Femkanten og gøre en god institution endnu bedre.

Institutionen er pt. normeret til 80 børn i alderen 0 – 6 år. Institutionen har tre vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper. Der er pt. ansat 20 medarbejdere og en faglig pædagogisk leder.

Som leder af Femkanten vil du stå i spidsen for en institution, som ønsker at være kendt for:

  • At vi møder det enkelte barn og familie i en inkluderende kultur med udgangspunkt i barnets og familiens ressourcer
  • Engagerede medarbejdere der brænder for den mangfoldige børnegruppe med omsorg og nærvær
  • At gøre en forskel for børn og forældre med ro og overskud i hverdagen. Det betyder en tryg hverdag, hvor der er fokus på nærvær, omsorg og udvikling for det enkelte barn i fællesskabet
  • En hverdag med legende læring, hvor børnenes nysgerrighed, kreativitet og lyst til at lege stimuleres gennem spændende lege- og læringsmiljøer, tilpasse udfordringer og inspirerende og deltagende voksne
  • En arbejdsplads, hvor alle medarbejdere bidrager positivt til den fælles udvikling af kvalitet gennem samarbejde, åbenhed og godt humør
  • En arbejdsplads med højt til loftet og plads til at øve sig

En væsentlig opgave for vores nye leder er at understøtte arbejdet med den røde tråd i huset i samarbejde med en den pædagogfaglige leder og personale via den styrkede pædagogiske læreplan og Ishøj Kommunes kvalitetsparametre.

Vi søger en person, der har erfaring med institutionsledelse og det er vigtigt for os at:

  • Du er faglig kompetent og har erfaring med faglig ledelse, personaleledelse, strategisk ledelse samt administrativ og økonomisk ledelse.
  • Du er uddannet pædagog, suppleret med en relevant lederuddannelse er en fordel
  • Du kan træffe de rette beslutninger på de rette tidspunkter og du ved, hvornår du skal søge hjælp og sparring
  • Du er vedholdende og giver ikke op selvom du møder modstand
  • Du er handlekraftig og evner samtidig at bevare overblikket
  • Du håndterer komplekse problemstillinger og konflikter med stor integritet
  • Du har en åben, anerkendende og tillidsbaseret ledelsesstil
  • Du er nærværende, synlig og tydelig overfor personale, børn, forældre og kollegaer
  • Du kan kommunikere, engagere, inspirere og tænke nyt med behørig respekt for det eksisterende.

Udgangspunktet for ledelse af Femkanten er centrale politiske mål, der udmøntes i en decentral struktur. Det betyder, at du sammen med personale og forældrebestyrelse har vide rammer for at videreudvikle og forme Femkanten.

I Ishøj Kommune arbejder vi inden for rammerne af vores ”Grundlag for lederskab og følgeskab”. Med baggrund heri udarbejder alle ledere deres eget personlige ledelsesgrundlag. I Ishøj Kommune er vores mission, at vi er til for borgerne og det kommunale fællesskab og vores vision er, at mangfoldighed er vores styrke. I vores Børne- og Ungepolitik er visionen, at børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale.

Vi er en lille kommune, vi er tæt på hinanden, og vi hjælper og støtter hinanden med at nå vores mål, både når det går godt, og når det er svært. Vi har et godt og innovativt ledelsesfællesskab hvor vi prioriterer tid videreudvikling og hvor vi nørder ledelse sammen. Dagtilbudsledere og forvaltning arbejder kontinuerligt med at udvikle et dagtilbudsområde kendetegnet ved høj kvalitet. Hvis du brænder for at arbejde med ledelse på 0 – 6års området og kan tilslutte dig Ishøj Kommunes visioner, så er du måske vores kommende dagtilbudsleder.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Centerchef for Dagtilbud og Uddannelse, Sarah De Masi, telefon 24479906

Vi anbefaler, at du besøger institutionen, inden du sender din ansøgning. Du kan aftale besøg ved at kontakte faglig pædagogisk leder Camilla Outsen, telefon 29315740

Ansøgningsfristen er mandag den 9. juni 2025. Stillingen kan søges via linket.

Det forventes, at der afholdes ansættelsessamtaler mandag den 16. juni 2025 kl. 16 – 21 og evt. 2. runde samtaler den onsdag den 18. juni kl. 16 - 20. Der indgår en case i ansættelsesforløbet som du skal forberede hjemmefra til samtalen.





Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

JobIndex