Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Lagerchef til stort kundehjulslager i Hornsyld

Er du en struktureret og handlekraftig leder med overblik og sans for god kundeservice? Har du erfaring med lagerstyring og lyst til at tage ansvaret for både medarbejdere, faciliteter og drift? Så er det måske dig, vi leder efter!

 Hos TYREPROFF søger vi nemlig en lagerchef til vores nye store opbevaringslager for kundehjul til personbiler i Hornsyld. Du bliver en nøgleperson i virksomheden og får ansvaret for den daglige drift, den fremtidige udvikling af lageret samt vedligehold og indretning af virksomhedens bygninger.

 Dine primære ansvarsområder:

·       Ledelse af et team på p.t. 4 faste lageransatte samt løsarbejdere i travle perioder

·       Drift og organisering af kundehjulslageret med fokus på struktur, kvalitet og rettidig levering

·       B2B kundekontakt med fokus på god service og fleksibilitet

·       Planlægning og gennemførelse af større projekter, især i opstartsfasen (f.eks. etablering af kontorer, dækreoler mv.)

·       Overordnet ansvar for vedligehold af virksomhedens bygninger

·       Opsalgsydelser til kundernes opbevarede hjul

Vi forventer, at du:

·       Har erfaring med lagerdrift og/eller logistik – gerne fra autobranchen, men ikke et krav

·       Har ledererfaring og evner at motivere dit team

·       Er praktisk anlagt, kan tage fat og har sans for struktur og detaljer

·       Er serviceminded, engageret og kommunikerer ligeværdigt med både kunder og kolleger

·       Kan arbejde selvstændigt og god til at planlægge og holde overblik – også når der er travlt

Vi tilbyder:

·       En alsidig og ansvarsfuld stilling i en virksomhed i hastig udvikling

·       Indflydelse på indretning og optimering af din fremtidige arbejdsplads

·       En virksomhed med højt til loftet, gode kolleger og frihed under ansvar

·       Gode ansættelsesforhold og løn efter kvalifikationer

Er du klar til at tage styringen og sætte retningen for vores lagerdrift i Hornsyld? Så glæder vi os til at høre fra dig!

Om virksomheden 

TYREPROFF A/S er et 100% ejet datterselskab af VASS-POINT A/S.

I Tyreproffs forretningskoncept er der to ben: Ét, der på landsplan udbredes på strategiske lokationer med salg og montering af dæk mv., samt et andet ben, der driver hjulopbevaringslagre i Solrød og i Hornsyld.

På lokationen i Hornsyld vil der også blive mulighed for tilkøbsydelser som hjulvask, montering af dæk samt fælgreparation via samarbejdspartnere.

Tyreproffs kundegrundlag er hele Danmark, der fra de to lokationer i Solrød og i Hornsyld serviceres med afhentning og udbringning af kundehjul samt opbevaringen.

P.t. opbevarer Tyreproffs to afdelinger hjulsæt for mere end 30.000 biler, og dette antal forventes at stige kraftigt over det kommende år.

Kontakt 

Ønsker du at søge denne stilling, kan du sende en kort motivation vedlagt et CV til nedenstående mailadresse. Vil du vide mere forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte konsulent Per Lavrids Knudsen. Solid Search gennemfører rekrutteringsprocessen til dette job. Alle henvendelser bliver naturligvis behandlet fortroligt. 

Per Lavrids Knudsen 

Headhunter 

Nedre Kragelundvej 3, 6622 Bække 

Telefon +45 23 41 61 08 

E-mail: plk@solidsearch.dk 





Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

JobIndex