Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
To læringskonsulenter til Inklusion/PPR

Afdelingen for Inklusion/PPR, Rebild Kommune, søger 2 læringskonsulenter i projektstillinger på mellem 32 og 37 timer.

Ved Afdelingen for Inklusion/PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) i Rebild Kommune er 2 stillinger som læringskonsulent ledig til besættelse fra 1. august 2025. Som læringskonsulent får du en central rolle i at styrke skolernes læringsmiljøer på flere niveauer – fra sparring om individtilpassede løsninger til udvikling af indsatser på klasseniveau. Trives du med at kombinere praksisnær sparring med vidensformidling, er jobbet måske noget for dig.
Stillingerne er oprettet som en del af et projekt, hvor vi gør os erfaringer med en faggruppe og arbejdsopgaver, vi tidligere kun har haft i begrænset omfang. Stillingerne er derfor tidsbegrænsede til 31. juli 2026.

Baggrund for projektansættelserne
Rebild Kommune arbejder pt. hen i mod, at flere børn kan trives og udvikle sig på almenområdet. Vi er derfor for næsten færdige med vores udviklingsstrategi, der skal understøtte denne hensigt. Som en del af indsatsen arbejder Inklusion/PPR sig i retning af en mere praksisnær tilgang. Vi har blandt andet fokus på, at skolerne kan inddrage PPRs kompetencer på klasseniveau, hvor vi via særligt tilrettelagte forløb understøtter en pædagogisk tilgang og et hensigtsmæssigt klassemiljø, hvor tilgangen tager hensyn til både fællesskabet og den enkelte elev, så alle elever får relevante deltagelsesmuligheder. Det er vores intention, at indsatserne skal være kompetenceopbyggende for de lærere og pædagoger, der er i kontakt med PPR.
Vi forventer, at læringskonsulenter vil blive en vigtig del af indsatserne på klasseniveau, men også at du kan bidrage på individniveau, fx ift. ideer til alternativ tilrettelæggelse af undervisning, holddeling og undervisningsdifferentiering. Samtidigt ønsker vi, at du har mod på og lyst til at vidensdeling både internt og eksternt med dit faglige perspektiv.

Pt. har vi ansat 2 læringskonsulenter. Den ene er læse- og flersprogskonsulent med særlig viden om høj begavelse. Den anden har erfaring fra specialskoleområdet og en særlig viden og socio-emotionelle vanskeligheder. Vi mangler altså dig, der kan tilføre diversitet til vores eksisterende gruppe.

Arbejdsopgaver
Som læringskonsulent i Inklusion/PPR Rebild skal du primært varetage opgaver, der styrker den almene undervisning, men med et blik for, hvordan specialpædagogiske og didaktiske tiltag bidrager til, at flere elever kan forblive i sin almen klasse med faglig, social og personlig trivsel og udvikling.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte
  • Konsultativ og forebyggende vejledning og rådgivning til lærere og pædagoger om udvikling og implementering af didaktiske metoder og undervisningsdifferentiering
  • Arbejde med indstillede elever og klasser til PPR fra 0.-10. klasse og deres lærere og pædagoger. Vi forventer, at de fleste opgaver vil være på mellemtrinnet og i udskolingen
  • Bidrage med og formidle konkret viden og indsigt fra dit fagområde, fx om forskellige undervisningsformer og didaktiske tilgange, både på møder og via oplæg for både interne og eksterne samarbejdspartnere
  • Observationer og/eller andre former for afdækkende metoder, der kan danne baggrund for din råd og vejledning
  • Deltagelse i netværksmøder og anden mødeaktivitet med interne og eksterne samarbejdspartnere og forældre

Vi søger følgende profil
  • Erfaring som lærer, gerne med mindst 5 års erfaring fra folkeskolens almenområde. Vi forestiller os, at du stadig er ansat på en folkeskole og elsker dit arbejde, men samtidig drømmer om at udbrede alt det, du lykkes med til dine lærerfaglige kollegaer
  • Evne til at bevæge dig mellem en konsultativ og procesorienteret tilgang og en mere ekspertorienteret rolle afhængigt af, hvad den konkrete opgave kalder på
  • Stærk almen didaktisk og pædagogisk viden, herunder erfaring med undervisningsdifferentiering, fællesskabende didaktikker, særligt deltagelsesdidaktik
  • Evne til at arbejde tværfagligt og samarbejde med forskellige faggrupper
  • Evne til at kunne prioritere og strukturere dine opgaver i en skiftende arbejdsdag, hvor skoleledere og kollegaer har medindflydelse på din planlægning

Vi tilbyder
  • Et godt arbejdsmiljø med erfarne og dygtige kolleger
  • En solid mentorordning, der får dig godt i gang på din nye arbejdsplads
  • En afvekslende og indholdsrig arbejdsdag med mange forskelligartede opgaver
  • Gode muligheder for faglig sparring og udvikling
  • Stor grad af frihed og medindflydelse i arbejdet og dets tilrettelæggelse, særligt, da det er nyoprettede stillinger, som du kommer til at være med til at forme

Om Inklusion/PPR
Inklusion/PPR er en del af Center Børn og Unge og udgør ca. 24 medarbejdere med en bred tværfaglighed bestående af pædagogfaglige konsulenter, fysioterapeut, psykologer, lærings- og tale/høre konsulenter. Vi arbejder forebyggende og inkluderende i forhold til børn og unge fra 0 år og til de forlader grundskolen. Vores udgangspunkt er at understøtte de mange faglige kompetencer, som skoler og dagtilbud allerede råder over og sætte dem yderligere i spil.

Ansøgningsfrist
Tirsdag den 17. juni kl. 23.00.
Udvalgte ansøgere vil blive inviteret til samtale i løbet af eftermiddagen den 18. juni 2025.
Samtalerne afholdes fredag den 20. juni 2025.

Har du spørgsmål
til stillingen, er du velkommen til at kontakte Leder af Inklusion/PPR Maria Skou Larsen, telefon 25 35 71 17 eller Læringskonsulent Anne Vibeke Frank, telefon 50 82 55 91.

Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Den 1. januar 2019 blev der indført røgfri arbejdstid – og matrikler for alle ansatte i Rebild Kommune

 





Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

JobIndex