Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Ansvarshavende sygeplejersker til afløsning på Breelteparken

Vil du selv bestemme over dine arbejdstider, er dette måske noget for dig?
Vi søger sygeplejersker, som har lyst og mulighed for at arbejde som timelønnede afløsere i vores velfungerende sygeplejegruppe. Du har mulighed for at få vagter i dag-og aftentimerne - både hverdag og i weekender.

Arbejdspladsen
Breelteparken er et stort omsorgscenter i Hørsholm Kommune, der ligger naturskønt, tæt på Helsingørmotorvejen og med gode offentlige transportmuligheder. Vi er en selvejende institution med 51 plejehjemspladser og 146 ældreboliger, dagcenter, produktionskøkken og mange fælles faciliteter.

Vi har fokus på kerneopgaven, hvor det er oplevelsen hos borgeren, der er det vigtigste.

”Sammen finder vi muligheder for at leve DIT ønskede liv”

Jobbet
På hverdage skal du som udgangspunkt udføre sygepleje i Breelteparkens Hjemmepleje. Aften, weekend og helligdage er du ansvarshavende sygeplejerske for både Hjemmepleje og Plejehjem. Behov for sygepleje om natten dækkes af Hørsholm Kommunes Hjemmepleje.

På Breelteparken er vi i alt 7 sygeplejersker, hvoraf 2 er fast på Plejehjemmet. Vi er et team som arbejder godt sammen, og hvor der også er plads til at have det sjovt.
Vores mål er at yde den bedst mulige sygepleje til vores beboere ved at samarbejde tværfagligt med fokus på forebyggelse og sundhedsfremme. Breelteparken er præget af en synlig ledelse med korte kommunikationsveje og dermed bliver beslutninger og gode ideer hurtigt gennemført.
Stillingen er til tiltrædelse efter aftale. Dine løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til den gældende kommunale overenskomst mellem KL og DSR.

Vi tilbyder
Et job i en velfungerende og stemningsfyldt organisation, hvor vi lægger stor vægt på godt samarbejde og fællesskab. Herudover får du:

  • En arbejdsplads hvor du medskaber livskvalitet for beboerne, og hvor respekt for forskellighed og medmenneskelighed er omdrejningspunktet
  • Introduktion og oplæring efter behov
  • En arbejdsplads, hvor du selv kan være med til at præge dine arbejdsopgaver
  • Et godt tværfagligt arbejdsmiljø med gode, kompetente og stabile kolleger
  • En arbejdsplads med en uformel tone, og hvor humor og faglig stolthed følges ad
Hvad søger vi?
Vi søger ildsjæle der er passioneret omkring deres arbejde og støtter op omkring Breelteparkens værdier; Fællesskab, Mod, Engagement og Anerkendelse med ordentlighed i højsæde. Du brænder ganske enkelt for at skabe de bedste rammer for det gode liv for Breelteparkens borgere. Erfaring med med Nexus omsorgssystem vil være en fordel.

Mere viden
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du vil vide mere om Breelteparken og jobbet. Se vores hjemmeside www.breelteparken.horsholm.dk eller kontakt afdelingsleder Lone Krogh Larsen på tlf. 61517745 og teamleder Nina Bidstrup Amby tlf. 29299758. Vi afholder løbende ansættelsessamtaler og lukker jobopslaget, når vi har det ønskede antalt afløsere. Vi beder om en straffeattest, hvis du bliver indstillet til ansættelse.

Søg sådan
Hvis du ønsker at søge stillingen klik da på linket "Søg stillingen" til højre i opslaget. Du bliver bedt om kontaktoplysninger og om at oploade relavante dokumenter.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.





Arbejdstid: Dag, Aften



Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

JobIndex