Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Pædagogisk leder til Børnehuset Sydhavnen

Et hus i bevægelse søger en leder med blik for både retning og nærvær – vil du være med til at sætte retning i en ny, stor og levende institution, hvor bevægelse er et nøgleord både i fysisk, organisatorisk og pædagogisk forstand?
Så er du måske den nye pædagogiske leder, vi søger til Børnehuset Sydhavnen.

Om Børnehuset Sydhavnen
Vi er en integreret institution, der i efteråret 2023 flyttede ind i nye, moderne rammer på 2. og 3. sal af Sydhavns Skole. Herfra er vi vokset fra fem til tolv stuer, og vi rummer nu ca. 220 børn og 40 medarbejdere fordelt på både vuggestue og børnehave. Vi er stolte af vores unikke legeplads, som breder sig over tre etager og indbyder til leg, motorisk udvikling og bevægelse.

Vi er et hus i bevægelse: Fysisk, fordi det kræver nærvær og synlighed at lede på tværs af et stort hus etager, og fagligt, fordi vi hele tiden arbejder med at udvikle vores pædagogiske praksis og skabe det bedst mulige børneliv.

Medarbejdergruppen
Vores ca. 40 medarbejdere er engagerede og dedikerede til at skabe gode, trygge og udviklende miljøer for børnene. Vi har en blanding af erfarne og nyere pædagoger og medhjælpere – og vi lægger stor vægt på fagligt samarbejde, nysgerrighed og fælles refleksion.

Medarbejderne er optagede af at omsætte pædagogiske mål til praksis og arbejder systematisk med læringsmiljøer, børneperspektiv og forældresamarbejde. Vi prioriterer forberedelsestid og sparring i hverdagen – og vi arbejder på at styrke et stærkt kollegialt fællesskab med høj grad af medinddragelse og ansvar.

Som leder i Sydhavnen bliver du en vigtig medspiller i at videreudvikle dette faglige fællesskab og sikre trivsel, kvalitet og retning i en alsidig hverdag med plads til både faglige ambitioner og nærværende ledelse.

Din rolle som pædagogisk leder
Du bliver en del af et ledelsesteam bestående af to pædagogiske ledere. Sammen har vi ansvaret for både drift, faglig ledelse og udvikling af Børnehuset Sydhavnen – og vi har valgt at opdele huset i to afdelinger, så hver pædagogisk leder har det overordnede ansvar for sin egen afdeling.

Ledelsesteamet i klyngen vægter samarbejde, åbenhed og gensidig sparring højt. Vi tror på, at ledelse skaber værdi, når den er fælles og bygger på tillid, mod og refleksion. Derfor prioriterer vi fælles ledelsesmøder, hvor vi både har fokus på strategiske indsatser og sparring om konkrete udfordringer.

Vi har i 2024 gennemført en fælles coachinguddannelse, som alle nye ledere i klyngen også får tilbudt. Uddannelsen understøtter vores refleksive tilgang til ledelse og styrker det professionelle samarbejde i hele ledergruppen.

Vi søger en leder, der

  • har solid erfaring fra dagtilbudsområdet og gerne ledererfaring
  • kan arbejde strategisk og tænke i helheder, men også gå ned i detaljen, når det kræves
  • er optaget af pædagogisk kvalitet og tør sætte retning
  • er synlig, nysgerrig og nærværende både for børn, medarbejdere og forældre
  • kan arbejde i og med bevægelse dvs. være fysisk til stede i huset, håndtere forandring og skabe udvikling i samarbejde med medarbejdere
Vi lægger vægt på, at du

  • er uddannet pædagog, gerne med relevant efteruddannelse
  • har stærke relationelle kompetencer og en anerkendende kommunikationsform
  • kan motivere og engagere medarbejdere gennem tydelig ledelse og dialog
  • kan balancere drift og udvikling – og trives med at lede i en kompleks hverdag
Hvad kan vi tilbyde?
Vi tilbyder

  • en ny og ambitiøs institution i rivende udvikling
  • en hverdag, hvor du både får ansvar og frihed til at sætte dit præg
  • en engageret medarbejdergruppe med lyst til faglig udvikling
  • et ledelsesteam og en klynge, hvor du aldrig står alene
  • fast ledelsessparring, deltagelse i ledelsesfællesskaber og coachinguddannelse
  • en struktureret introduktion og en fast ledelsesmakker, der følger dig i opstarten
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt. Vi ønsker, at du kan starte den 1. august 2025. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Har du spørgsmål?
Du er meget velkommen til at kontakte klyngeleder Kenneth Jensen på 23 32 65 73/kennej@kk.dk.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest mandag den 16. juni 2025



Arbejdstid: Dag



Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

JobIndex