Brænder du for praktiske opgaver, trives du med en varieret hverdag, og har du lyst til at gøre en forskel i børns dagligdag? Så er det måske dig, vi leder efter!
Dagtilbudsområde Nord omfatter følgende børnehuse: Rosenhaven, BørneUniverset, Børnegården, Særligt dagtilbud i Hobro og Hesselholt, Skelhus og Himmelblå i Arden.
Vi arbejder ud fra et fælles værdigrundlag, hvor relationer, fællesskab og udviklende læringsmiljøer for både børn og personale er i centrum. Du bliver en del af et område med engagerede kolleger og en kultur præget af samarbejde.
Stillingen vil for nuværende primært være med base i Hobro-området, men du skal være indstillet på at dække opgaver på tværs af børnehusene.
Om stillingen:
Vi søger en teknisk servicemedarbejder der kan varetage en bred vifte af praktiske og tekniske opgaver både inde og ude. Du vil være en vigtig del af vores hverdag og medvirke til, at vores børnehuse er velfungerende, sikre og indbydende.
Dine opgaver vil blandt andet være:
- Mindre vedligeholdelses- og reparationsopgaver
- Tilsyn med tekniske installationer og kontakt til eksterne håndværkere
- Opsætning og flytning af inventar og udstyr
- Ren- og vedligeholdelse af udendørsarealer (græsslåning, hækklipning, snerydning, fejning mv.)
- Små maleropgaver og lettere håndværksopgaver
- Klargøring af rum til arrangementer
- Forefaldende opgaver efter behov
Vi søger en person, som:
- Har teknisk og håndværksmæssig snilde.
- Er selvstændig og ansvarsbevidst
- Er fleksibel og god til at planlægge sin arbejdsdag
- Har gode samarbejdsevner og et positivt sind
- Har en anerkendende tilgang til både børn og voksne
- Har kørekort (B)
Stillingen er på 37 timer pr. uge med opstart snarest muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Områdeleder Trine Blaabjerg på telefon: 2179 7214
Send din ansøgning og relevante bilag elektronisk senest d. 20.6.2025
Samtaler afholdes løbende.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår, hvor lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.
Der indhentes straffe- og børneattest, og ansættelsen er betinget af, at disse kan godkendes.
For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.
Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen.
I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge job hos os, uanset personlig baggrund.
Arbejdstid: Dag
Ansøg her
Tilbage til søgning