Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Er du vild med naturfag - og vil du tænde gnisten i udskolingen?

Om jobbet

På Svebølle Skole søger vi en engageret og faglig stærk lærer til udskolingen med kompetencer inden for fysik/kemi og gerne også matematik eller andre naturfag. Stillingen er til besættelse pr. 1. august 2025.

Vi er en skole, hvor eleverne bliver mødt med varme, tydelige rammer og høj faglighed. Vores tilgang er præget af et stort hjerte og en stærk tro på, at alle børn har potentiale for udvikling og læring - når de bliver mødt med anerkendelse, kærlighed og tydelige voksne.

Hvem er du?

Du brænder for at formidle naturfaglig viden og gøre undervisningen relevant og engagerende for elever i udskolingen. Du har lyst til at undervise i fysik/kemi - og gerne også i matamatik - og du har mod på at tage ansvar i et team, hvor samarbejde, faglig sparring og fælles udvikling er i fokus.

Du skaber trygge læringsmiljøer, hvor der er plads til både faglig fordybelse og nysgerrighed. Du kan se værdien i at bruge eksperimenter og praksisnære aktiviteter som løftestang for elevernes motivation, og du er bevidst om, hvordan du kan differentiere undervisningen, så alle elever bliver mødt på deres niveau.

Hvad kan vi tilbyde
  • En arbejdsplads med et varmt og humørfyldt kollegafællesskab, hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok.
  • Høj grad af frihed og indflydelse på egen undervisning og hverdag - dine ideer og initiativer bliver hørt og værdsat.
  • En skolekultur med fokus på relationer, tryghed og faglighed - og en klar ambition om at skabe de bedste rammer for både elever og medarbejdere.
  • Gode muligheder for faglig udvikling og efteruddannelse.
  • En ledelse, der prioriterer dialog, støtte og tillid - og som bakker op om dine ambitioner for undervisningen.
Derfor skal du vælge os

Svebølle Skole er en del af Kalundborg Kommune og består af både indskoling, mellemtrin og udskoling. Vi er en skole i udvikling, hvor vi arbejder målrettet med at styrke både elevernes trivsel og deres faglige udbytte. Vi tror på, at det er muligt at kombinere høje ambitioner med et trygt og rummeligt miljø - og vi leder efter kollegaer, der deler det syn.

Løn og ansættelsesvilkår

Efter gældende overenskomst.

Hvis du vil vide mere

Hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker at høre mere om skolen, er du meget velkommen til at kontakte skoleleder Jarl Sabroe på telefon 30716532.

Ansøgningsfrist

Der er ansøgningsfrist den 25. juni 2025. Vi indkalder løbende til samtale.

Om os

I Kalundborg Kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service. Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads.

Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer. Kalundborg Kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion.
Der bor cirka 49.000 mennesker i Kalundborg Kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen.

Du kan læse mere om Kalundborg Kommune som arbejdsplads Vores medarbejdere (kalundborg.dk, finde generelle oplysninger om Kalundborg Kommune Go to Kalundborg eller lytte til vores podcast-serie Karriere på Kalundborgsk Podcast (kalundborg.dk)

Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.

----------

I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.

Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.





Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

JobIndex