Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Teknisk sagsbehandler til gravetilladelser, tilsyn og råden over vej

Odsherred Kommune søger teknisk sagsbehandler til gravetilladelser, tilsyn og råden over vej

Er du teknisk velfunderet, myndighedsbevidst og god til at samarbejde?
Så har vi en spændende mulighed for dig i Plan og Vejmyndighed.

Din arbejdsplads

Du bliver en del af en nyetableret afdeling Plan og Vejmyndighed, med stort politisk fokus på mange af de opgaver vi løser. Der er gang i mange spændende projekter, og vi forsøger løbende at tilpasse os nye krav og ønsker fra både borgere, politikere og kollegaer i kommunen, så du kommer ikke til at kede dig.

Der er mulighed for hjemmearbejde, når opgaverne tillader det. Ferie mv. tilpasses i udgangspunkt med dine nærmeste kollegaer.

Afdelingen Plan og Vejmyndighed hører under Center for Erhverv, Teknik og Kultur. I afdelingen er vi lige nu 16 medarbejdere, vi repræsenterer fagligheder som arkitekter, ingeniører, teknikere og administrative medarbejdere.

Om stillingen

Vi søger en teknisk sagsbehandler, der vil indgå i vores team med ansvar for behandling af gravetilladelser, tilsyn med gravearbejde og råden over vejarealer. Du vil være med til at sikre, at gravearbejder udføres korrekt og effektivt, og at trafiksikkerheden opretholdes under arbejdet.

Din tætteste kollega sidder med samme opgaver som dig, og vi tror på, at de bedste løsninger findes i samarbejde med vores dygtige medarbejdere. Menneskelige relationer er afgørende for, at vi fortsat lykkes med vores arbejde.

Dine primære arbejdsopgaver vil være

  • Behandling af ansøgninger om gravetilladelser og råden over vejareal
  • Gennemførelse af tilsyn med gravearbejde
  • Koordinering af gravearbejde med eksterne leverandører
  • Sikring af korrekt afmærkning og reetablering af vejarealer
  • Kommunikation med borgere og andre interessenter
  • Deltage aktiv med øvrige opgaver i teamet

Vi forventer, at du

  • Har en relevant teknisk baggrund
  • Har erfaring med sagsbehandling og tilsyn inden for vejområdet
  • Er bekendt med gældende lovgivning og standarder for gravearbejde, eller er indstillet på at lære det
  • Har gyldig ”Vejen som arbejdsplads” trin 1 og 2, eller være indstillet på at tage dem
  • Er i stand til at kommunikere klart og effektivt, både skriftligt og mundtligt
  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine opgaver
  • Har kørekort (kategori B)

Vi tilbyder

Stillingen er fuldtid og løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
En spændende og varieret arbejdsdag i en dynamisk afdeling med et godt arbejdsmiljø med engagerede kolleger.
Mulighed for faglig udvikling og efteruddannelse, og planlægge fleksibel arbejdstid.
Ansættelse snarest muligt og senest pr. 1. august 2025.

Praktiske oplysninger

Jobsøgning sker elektronisk via kommunens hjemmeside: https://www.odsherred.dk/job/ledige-job

Send din ansøgning og dit CV, - øvrige dokumenter behøver du først medbringe til en eventuel ansættelsessamtale.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende på Rådhuset, Nyvej 22, 4573 Højby.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos afdelingsleder Jacob Klinck på 2119 1970 eller mail: jakli@odsherred.dk





Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

JobIndex