Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Pædagogmedhjælper til Asgård Børnehus

Asgård Børnehus har en ledig pædagogmedhjælperstilling i vores børnehavegruppe fra den 1. august 2025. Vi håber, det er noget for dig?

Asgård Børnehus er et kommunalt børnehus beliggende i Dalum. Vi hører til institution Centrum Syd. I børnegruppen er der 36 - 42 børnehavebørn og 13 vuggestuebørn. Man er primært tilknyttet børnehavegruppen, men er ansat i hele huset.

Om os og jobbet
I Asgård har vi en dejlig, stor legeplads, vi kalder ”Haven”. Der er god plads til al slags leg, såsom løbeture, et kik til hønsene, gemmelege, trille ned ad bakken - kun fantasien sætter grænser.

Indenfor har vi mange mindre rum. Børnene finder sammen på kryds og tværs, da vi ikke er opdelt i ”stuer”, men i læringsgrupper. Vi er opmærksomme på at støtte op om spirende venskaber og dét, børnene er optagede af.
 
Særligt i formiddagstimerne, laver vi aktiviteter i mindre grupper. Her fordeler det pædagogiske personale sig med en mindre gruppe børn.
 
I Asgård har vi hver dag opmærksomhed på at ”se” det enkelte barns intention. Det er vigtigt at kunne se det enkelte barns ressourcer og få barnet til at blomstre. Vores fornemmeste opgave er at støtte det enkelte barn i at kunne lege og kunne indgå i fællesskab med andre børn.

Både i vuggestuen og børnehaven er det vigtigt, at vi voksne har lyst til at lege med og kan fordybe os sammen med børnene. Som pædagogmedhjælper er man en del af det pædagogiske arbejde. Det er derfor af stor betydning at vi har situationsfornemmelse og kan indgå i arbejdet, hvad enten det er af praktisk art eller samvær med børnene.
 
Vi vægter, som kolleger, at have en god hverdag sammen og er gode til at sparre med hinanden, så vi hele tiden holder fast i den faglige udvikling. Der skal være plads til, at vi er forskellige, og hvor vi husker at glæde smitter og gør os alle godt.

Vi leder efter dig, der har lyst til at prøve kræfter med pædagogfaget og vil indgå i samarbejdet med os i Asgård Børnehus.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
For yderligere spørgsmål kontaktes børnehusets leder Kirsten Kudsk Jensen på tlf. 29 20 25 77 eller 63 75 41 95 eller mail: kkje@odense.dk

Der er desværre ikke mulighed for at komme på besøg inden ansøgningsfristen.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 18. juni 2025. Vi holder løbende samtaler i perioden 23. juni 2025 til 2. juli 2025.



Arbejdstid: Dag



Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

JobIndex