Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Generalist med interesse for miljøpolitik til barselsvikariat, Miljø- og Ligestillingsministeriet

Har du lyst til at prøve kræfter med Folketings- og ministerbetjening, videns- og udviklingsprojekter i et departement? Så har du nu mulighed for at blive en del af et stærkt team, der er med til at præge den grønne omstilling i Danmark, EU og globalt!

Om jobbet
Dine konkrete opgaver vil blive fastlagt, når du starter. Det vil bl.a. være at

  • Udarbejde faglige oplæg, beslutningsoplæg mv.
  • Besvare Folketingspørgsmål, henvendelser fra organisationer og borgere mv.
  • Deltage i internationale forhandlinger i EU og FN regi.
  • Udarbejde analyser og deltage i vidensudvikling.
  • Deltage i arbejdsgrupper og koordination med andre myndigheder og organisationer på området.
Om dig
Du er en dygtig – gerne nyuddannet - generalist, som er motiveret til at arbejde i hjertet af centralforvaltningen. Du behøver ikke at have forudgående faglig viden inden for området, ligesom du heller ikke behøver have erfaring fra et departement. Vi løser opgaver i et kvikt tempo på et højt fagligt niveau, så jobbet fordrer, at du hurtigt kan tilegne dig, analysere og formidle ny, faglig viden.

Vi lægger særligt vægt på, at du

  • Har en samfundsfaglig kandidatuddannelse. Du er god til at formidle komplekse problemstillinger på både dansk og engelsk og forstår at kommunikere med andre fagligheder end din egen.
  • Er god til at styre processer og tage ansvar. Du er velstruktureret og vedholdende, bevarer overblikket og har godt styr på dine opgaver og processer, som du følger helt til dørs.
  • Ved, at samarbejde gør vores resultater bedre. Derfor er du opsøgende og god til at spørge, lytte og inddrage kollegaer i departementet, styrelser samt eksterne samarbejdspartnere. Du har lyst og overskud til at hjælpe, give feedback, og du vil gerne være med på holdet i et kontor med et godt kollegaskab.
Om os
Du bliver en del af kontoret ”Natur, miljø og Produktion”, der består af 23 medarbejdere fordelt på tre teams og to kontorchefer. Vi tilbyder et udviklende arbejde med vigtige miljøpolitiske dagsordener. Her vil du få bred indsigt i miljøpolitikken og i de processer, der driver arbejdet i et ministerie og på Slotsholmen.

I Natur, Miljø og Produktion arbejder vi med en bred vifte af opgaver inden for industri- og jordregulering, luft- og støjforurening og naturpolitik. Vores opgaver omfatter blandt andet minister- og Folketingsbetjening, udvikling af ny lovgivning og regulering, analyseopgaver og internationale forhandlinger. For tiden arbejder vi bl.a. med jordforureninger, miljøzoner og nye naturnationalparker. Det kommende halve år vil det danske EU-formandskab være et særligt fokusområde.

Vi har et engageret samt tværfagligt arbejdsmiljø, og det karakteriserer os, at vi er motiverede af arbejdsopgaver, hvor resultaterne har betydning for samfundet. I vores kontor har du gode muligheder for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer, idet vi lægger vægt på, at det er både lærerigt, spændende og sjovt at gå på arbejde.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten). Du bliver indplaceret som fuldmægtig og ansættelsen er på fuld tid.

Ansættelsesområdet er Miljø- og Ligestillingsministeriet med tilhørende institutioner. Tjenestestedet er Miljø- og Ligestillingsministeriets departement, Frederiksholms Kanal 26, 1220 København K.

Der er tale om et barselsvikariat på seks måneder fra den 1. august 2025 til den 31. januar 2026.

Stillingen ønskes besat den 1. august 2025.

Kontakt os gerne
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte kontorchef Morten Pedersen på tlf. 3062 5111 eller kontorchef Mikkel Dam Schwartz på tlf. 2946 9653.

Du kan også læse mere om karriere i Miljø- og Ligestillingsministeriet på www.mim.dk.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV og eksamensbevis for både bachelor- og kandidatuddannelse inkl. karakterer.

Ansøgningsfrist er onsdag den 18. juni 2025.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler mandag den 23. juni 2025. Der vil i forbindelse med samtalen skulle løse en case hjemmefra af en times varighed.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.



Arbejdstid: Dag



Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

JobIndex