Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Lønkonsulent til HR Regionshospitalet Randers

Er du dygtig, engageret, serviceminded og en god teamplayer? Så er det lige dig vi har brug for som lønkonsulent.

Der er tale om en fast stilling på 37 timer ugentligt med tiltrædelse 

den 15. august 2025 eller snarest derefter.

HR er en del af Staben på Regionshospitalet Randers, og varetager lønadministration for ca. 2.500 medarbejdere. HR består af 16 dygtige kollegaer, som blandet andet er lønkonsulenter og HR-konsulenter. Vi arbejder som udgangspunkt med driftsopgaver, men har altid mange bolde i luften. Som lønkonsulent har du mange ad hoc opgaver, og en bred kontaktflade. 

Vi kan tilbyde dig et fleksibelt arbejdsmiljø med gode kollegaer, hvor alle hjælper hinanden. Vi har betalt frokostpause, en god pensionsordning og mulighed for hjemmearbejde. Derudover har vi flekstidsordning, og hvis det skulle friste, har vi også en motionsklub og en kunstforening. 


Hvad bliver dine arbejdsopgaver?
Du vil komme til at arbejde i en enhed der håndterer mange forskellige supportopgaver. Hospitalets afdelinger er fordelt på lønkonsulenterne, du får dine egne afdelinger, og på nær enkelte opgaver, laver alle det samme. 

Derudover vil dine opgaver bla. bestå af:

  • Ansættelser og fratrædelser
  • Lønindberetning
  • Sagsbehandling af refusioner
  • Kontroller og efterbehandling
  • Opslag af stillingsannoncer
  • Telefonisk support
  • Support på Vagtplan
  • Bogføring og fakturabehandling af tillidsrepræsentanter.

Hvem er du og hvad forventer vi?

Vi ønsker en stabil, positiv og ansvarlig kollega, der er nysgerrig, og god til at tilegne sig ny viden. Du bidrager til vores faglige og sociale fællesskab, og er god til at arbejde struktureret og selvstændigt.  

Vi forventer at..:

  • Du har arbejdet som regional/kommunal lønkonsulent 
  • Du har kendskab til regionale overenskomster 
  • Du har erfaring med at arbejde i Microsoft 365, Silkeborg Data, ØS indsigt og PDC Vagtplan
  • Du er vant til datahåndtering
  • Du har blik for og evt. kompetencer til at udvikle digitale løsninger på det lønadministrative område
  • Du har gode formidlingskompetencer 
  • Du har erfaring med at bogfører og sende fakturaer
  • Du selvstændigt kan planlægge og prioritere arbejdsopgaver.

Vilkår:

Arbejdstiden er 37 timer/uge. 

Ansættelsesmæssige vilkår sker i henhold til gældende overenskomst efter principperne om lokal løndannelse, med eventuel mulighed for kvalifikationsløn.

Kontakt:

For nærmere oplysninger vedr. stillingen, kontakt HR chef Mette Dehlendorff på 7842 0041 eller Teamkoordinator, Charlotte Bager, på 7842 0042. 

Ansøgningsfrist d. 16. juni 2025.

Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler fredag d. 20. juni 2025.

Du kan læse mere om Staben og HR på: https://www.fagperson.regionshospitalet-randers.dk/afdelinger/Staben/
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.



Arbejdstid: Dag



Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

JobIndex