Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Vi søger en kollega til Ungevejen

Odsherred STU og Odsherred VSU har eksisteret siden januar 2020. Vi er godt forankret, og vi arbejder hele tiden med at udvikle stedet og tilbuddene i huset. Seneste tilbud i huset er MinVej, hvor vi arbejder med unge, der har brug for særlig pædagogisk støtte i forhold til uddannelse og beskæftigelse.

Vi er en personalegruppe på 12, hvor vi arbejder tæt sammen om opgaverne. Ledelsesstrukturen er flad og der er rig mulighed for involvering i dagligdagens beslutninger. Vi har et personale med stort engagement og fokus på hinandens forskellige ressourcer samt kompetencer. Vi vægter samarbejdet højt, og du vil aldrig stå alene med en opgave.

I VSU (Kompenserende specialundervisning for voksne) arbejder vi med sindslidende voksne i alderen 18-75 år. deres udfordringer er primært psykiske diagnoser. Vi arbejder med en anerkendende og ressourcefokuseret tilgang til vores kursister, hvor fokus er på det personlige, sociale og det faglige. Vi lægger vægt på at skabe et trygt miljø for vores kursister, der blandt andet er baseret på troværdighed og ligeværd.

På stu (særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse) arbejder vi med unge mennesker mellem 16-25 år med mindre kognitive vanskeligheder, udviklingsvanskeligheder og psykiske diagnoser. Vores pædagogiske ståsted er bl.a. ud fra det Systemisk Narrative. Vi arbejder med en anerkendende og ressourcefokuseret tilgang til de unge, hvor fokus er på den enkelte unge. Vi arbejder ud fra low arousal principper, og vi ser os selv som rollemodeller for de unge. Vi lægger vægt på at skabe et miljø for de unge, der er baseret på troværdighed og ligeværd. Vi søger derfor en person, der er god til at møde de unge i øjenhøjde. Ligeledes vægtes der i personalegruppen, at du har en positiv og humoristisk indgangsvinkel.

Du vil blive kontaktlærer for et antal unge, hvor din rolle er at sikre den unges personlige, sociale og faglige udvikling. Hos os er målet, at alle unge skal opnå størst mulig livsduelighed. Du skal derfor indgå i et tæt samarbejde med den unge, støttekontaktpersoner, sagsbehandlere, vejledere samt andre samarbejdspartnere. Vi søger derfor en erfaren kollega med gode kommunikative evner og skriftlige kompetencer. I dagligdagen vil du indgå på lige vilkår med de øvrige pædagoger og lærere på institutionen.

Vi vil lægge vægt på, at du kan tilbyde et eller flere af nedenstående, men ikke et krav:

  • Interesse for It
  • Interesse for det kreative

For jobbet forventer vi at du:

  • Har bred teoretisk og praktisk erfaring inden for området
  • Har relevant uddannelsesmæssig baggrund, erfaring og gerne relevant efteruddannelse inden for området.
  • Har en god og solid pædagogisk indsigt og ballast.
  • Kan være motiverende og sætte målbare mål sammen med de unge
  • Kan lave uddannelsesplaner med formål, mål og lave evaluering af dette to gange om året.

Kan du se dig selv i ovenstående beskrivelse, skal du endelig ikke tøve med at søge, vi ser frem til at høre fra dig.

Vi kan tilbyde en fuldtidsstilling.

Tiltrædelse: 1. august eller snarest derefter.

Løn: Efter gældende overenskomst.

Der indhentes børneattest.

Ansøgningsfrist d. 23-06-2025 kl. 12.00

Der forventes ansættelsessamtaler onsdag d. 25. juni 2025.

Yderligere information fås hos leder Susi Kruse på 21845034. Du er velkommen til at sende en sms, så vil du blive kontaktet så snart det er muligt.

Ungevejen

Havnevej 18,

4500 Nykøbing Sjælland.





Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

JobIndex