Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
6 måneders post doc til forskningsprojektet MORE

Juliane Marie Centret, Rigshospitalet
Forskningsenheden Børneonkologisk Forskningslaboratorium (Bonkolab)

Vi søger en engagerede post doc til at indgå i multicenterstudiet MORE Exercise (Fysisk aktivitet som rehabilitering af skolebørn med kræft), der har til formål at undersøge effekten af faciliteret kombineret hospitalsbaseret struktureret neuromuskulær træning for skolebørn med kræft, kombineret med online træning. Hypotesen er at bedre fysisk funktion vil nedsætte børnenes hyppighed af uplanlagte indlæggelser. Forskningsprojektet vil belyse børnenes antal indlæggelser og fysiske funktion 3 måneder efter diagnose. Projektet er finansieret af Lundbeckfonden og Rigshospitalet, og den primære arbejdsplads er Bonkolab på Rigshospitalet.

Om forskningsprojektet
I Danmark diagnosticeres årligt 180–200 børn og unge med kræft hvoraf en ud af fem patienter vil have en uhelbredelig kræftsygdom. Den intensive behandling betyder at skolebørns fysiske funktion nedsættes signifikant sammenlignet med raske børn. Behandlingen for kræft kan være langvarig og børnene har bivirkninger til behandlingen der kan påvirke deres motivation og muligheder for at være fysisk aktive. Projektets formål er at undersøge effekten af MORE gennem et randomiseret kontrolleret studie.

MORE Exercise interventionen omfatter:

  • Faciliteret struktureret fysisk aktivitet baseret på neuromuskulær træning
  • Et online træningsprogram for børn
Som post doc bliver du en del af den psykosociale forskningsgruppe ved Bonkolab, Nordens største børneonkologiske forskningsenhed med over 50 forskere fra studerende til post doc-niveau.

Hvordan dine dage kan se ud:

  • udarbejde fondsansøgninger til relevante fonde
  • udarbejde relevante dokumenter til Videnskabsetisk komité
  • Udarbejde SOP’er
  • Udarbejde projektrelevante dokumenter til godkendelse hos Datatilsynet
  • Bygge database i REDCap
  • Indgå i daglig træning og vejledning af patienter og pårørende
Vi tilbyder:

  • Adgang til et stærkt forskningsmiljø med kyndig supervision.
  • Stor erfaring med analyse og publicering af videnskabelige data.
  • Mulighed for at bidrage til et forskningsprojekt, der gør en forskel for børn med kræft og deres familier.
Om dig
Vi søger kandidater med følgende kvalifikationer:

  • En relevant sundhedsfaglig- eller naturvidenskabelig kandidatuddannelse gerne med klinisk hospitalserfaring
  • En afsluttet ph.d.-uddannelse, med fokus på fysisk aktivitet til skolebørn
  • Mundtlige og skriftlige kompetencer på dansk og engelsk
  • Erfaring med kvantitative og kvalitative analyser
  • Erfaring med fysisk testning af skolebørn med kræft
  • Erfaring med daglig projektledelse af multicenter studier
  • Erfaring med neuromuskulær træning
  • Erfaring med undervisning af sundhedsfagligt personale i neuromuskulærtræning i forhold til børn med kræft
  • Interesse for skolebørns fysiske, sociale og personlige udvikling
Løn og ansættelsesforhold:
Arbejdstiden er 37 timer per uge. Løn og pension efter gældende overenskomst og ansøgers faglige organisation.

Yderligere oplysninger om stillingen og projektet kan fås ved henvendelse til seniorforsker Hanne Bækgaard Larsen, Bonkolab, Rigshospitalet, tlf. 35459647.

Ansøgningen sendes elektronisk senest 18. juni 2025 og vedlægges kopi af autorisation/kandidat bevis, PhD bevis, CV, publikationsliste, resume af ph.d.-afhandling.

Tiltrædelse 1. juli 2025 eller snarest derefter. Ansættelsessamtaler afholdes den 23. juni - 25. juni 2025. Ansættelsen løber til 31 december 2025 med mulighed for forlængelse.

Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.





Arbejdstid: Dag



Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

JobIndex