Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Konsulent med forståelse for projektledelse og strategi samt interesse for IT og informationssikkerhed til Forsvarsministeriets Departement

Konsulent med stærkt projektledergen, strategisk blik og forståelse for it og informationssikkerhed til Forsvarsministeriets departement

Motiveres du af at kunne arbejde i krydsfeltet mellem det militære, informationssikkerhed, teknologi og digitalisering? Trives du i et ambitiøst arbejdsmiljø, der kalder på en høj faglighed? Så har du nu mulighed for at blive vores nye kollega i Kontor for Strategisk IT, Informationssikkerhed og Databeskyttelse i Forsvarsministeriets departement.

Om dig

Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk uddannelse inden for samfundsvidenskab, IT eller sikkerhedsstudier. Du har interesse for Forsvarsministeriet og Forsvarets område og kan bidrage med erfaring fra lignende organisationer eller områder.

Du har et strategisk blik for it- og sikkerhedsområdet og kan omsætte operationelle behov til strategiske indsatser, der skaber positive forandringer. Du kan relatere fagområdet til den sikkerhedspolitiske kontekst Forsvarsministeriet befinder sig i, og du kan bevæge dig fra operationelle opgaver som hændelseshåndtering, risikorapportering og awareness til opfølgning på strategiske indsatser på tværs af koncernen over for styregrupper og interessenter.

Du har formentlig et godt projektledergen, du er motiveret til at videreudvikle på, og tager ansvar for at følge opgaverne til dørs. Du er vant til interessenthåndtering og at kommunikere til andre dele i organisationen.

Du har mod på at adressere vigtige problemstillinger over for ledelsen og forstår at lede opad af egen drift.

Om stillingen

Som informationssikkerhedskonsulent hos Strategisk IT vil du spille en vigtig rolle i at bygge bro mellem kontorets strategiske indsats i forhold til at sætte dagsordenen på it, digitalisering og informationssikkerhedsområdet i koncernen og den praktiske og operationelle drift og udvikling af departementets ledelsessystem for informationssikkerhed (ISMS).

Dit konkrete ansvarsområde vil afhænge af din erfaring og kompetencer, men du kan i arbejdet komme i berøring med bl.a. disse opgaver:

  • Støtte strategiske indsatser på informationssikkerhedsområde i forlængelse af Forsvarsforliget, herunder med sekretariatsbetjening, udarbejdelse af analyser og præsentationer, interessenthåndtering og kommunikation til andre myndigheder.
  • Håndtering af interne og eksterne høringer og henvendelser vedrørende informationssikkerhed.
  • Bidrage til udvikling og drift af departementets ISMS, herunder efterlevelse af ISO 27001, tilpasning af ISMS til nye krav og den digitale udvikling, samt bidrage til at løfte relevante problemstillinger til departementets informationssikkerhedsudvalg.
  • Rådgive departementets ledelse og forretningsområder om informationssikkerhed og relevante foranstaltninger, herunder i forhold til risiko- og hændelseshåndtering og beredskab.
  • Indgå i vedligeholdelsen af det koncernfælles forvaltningsgrundlag på informationssikkerhedsområdet.
  • Bidrage til løsning af tilsynsopgaver og opfølgning på handleplaner inden for informationssikkerhed.
Om os

Du vil være placeret i et kontor med engagerede kollegaer, der værdsætter faglig sparring og at arbejde mod et fælles mål. Vi er et kontor med 11 sagsbehandlere, to kommende studentermedhjælpere, en souschef og en kontorchef. Dine kolleger er specialister inden for IT, digitalisering, projektledelse, informationssikkerhed og databeskyttelse.

Kontor for Strategisk IT, informationssikkerhed og databeskyttelse beskæftiger sig med de strategiske indsatser i relation til den digitale transformation af Forsvarsministeriets koncern og tilsyn med koncernens it-portefølje på den ene side, og på den anden side med den operationelle implementering af og opfølgning på et tilstrækkeligt informationssikkerheds- og databeskyttelsesniveau i Forsvarsministeriets departement. Kontorets er ligeledes ansvarslig for styringen af det koncernfælles forvaltningsgrundlag på både IT-, informationssikkerhed og databeskyttelsesområdet.

Du får mulighed for fordybelse i faglige problemstillinger, men skal også være indstillet på en hverdag, hvor der kan komme opgaver, der kræver stor opmærksomhed og hurtig handling, og det kræver, at du kan være omstillingsparat og fleksibel.

Vi tilbyder en høj grad af fleksibilitet til at kombinere et spændende arbejdsliv med privat- og familieliv.

Ansættelsesvilkår

Du er uddannet akademiker og vil blive ansat og aflønnet efter den til enhver tid gældende akademikeroverenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i staten. Derudover vil der afhængigt af kvalifikationer være mulighed for at forhandle tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 %.

Ansættelsesområdet er Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og institutioner.

Som ansat under Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne i hele din ansættelsesperiode.

Hvis du har spørgsmål til stillingen så er du velkommen til at ringe til souschef Anne-Sofie Tosti Taskiran på telefon 2492 6315.

Hvis du har spørgsmål til ansættelsesvilkår så er du velkommen til at ringe til HR konsulent i Personelkommandoen Rikke Frandsen på telefon 3266 5736.

Ansøgningsfrist er den 26. juni 2025

Ansættelsesdato er den 4. august 2025

Arbejdssted: Forsvarsministeriets departement, Holmens Kanal 9, 1060 København K.

Du kan søge stillingen via nedenstående link.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Forsvarsministeriets ministerområde er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.





Arbejdstid: Dag



Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

JobIndex