Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Munkegårdsskolen søger pr. 1. 8. en lærer med stærke DSA-kompetencer som samtidig brænder for Co-teaching

Munkegårdsskolen søger pr. 1. 8. en lærer med stærke DSA-kompetencer som samtidig brænder for Co-teaching

Brænder du for at arbejde med børns trivsel og læring? Vil du være en del af en dynamisk medarbejdergruppe på en skøn skole, hvor netop børns trivsel og læring er i centrum? Så har vi den perfekte mulighed for dig!

Vi søger en engageret lærer til vores dejlige skole. Stillingen rummer opgaver både i undervisningsdelen (skolen) og i Mellemformen (skolens alternative specialtilbud på 0. årgang).

Du vil spille en central rolle i elevernes skoledag. Fra mellemformens mindre læringsmiljø til andre faglige og didaktiske opgaver i klasser og fællesskaber på skolen.

Hvad betyder det at arbejde på Munkegårdskolen?

På Munkegårdsskolen gør vi os umage og ser hinandens potentialer. Vi er ambitiøse på alle elevers vegne og hver dag går vi arbejde for at skabe de mest optimale læringsrum for vores dejlige elever. Vi prioriterer elev- og medarbejdertrivsel, og på skolen vil du møde elever, der er engagerede, energiske og åbne for læring.

Her på skolen er vi ofte to voksne i læringsrummet, og vi arbejder indgående med Co-teaching, som middel til professionel læring. Vi har et fælles ansvar for skolens elever, og når vi arbejder sammen om dem, lykkes vi bedst med deres faglige udvikling og trivsel.

Du er derfor klar på at bidrage lige så meget, som du modtager, og du tror på, at udvikling af din faglige, didaktiske og pædagogiske praksis, er grundlaget for at motivere eleverne yderligere.

Vi håber at du:

  • Ser børns potentiale og tror børn gør det så godt som de kan
  • Er inddragende og aktivt opsøger børns oplevelser og meninger, da du ved, at medbestemmelse motiverer
  • Er en støtte for eleverne, som skaber tætte relationer og faglig trivsel og udvikling.
  • Udstråler positivitet, empati og en imødekommende attitude.
  • Er omstillingsparat og fleksibel, når det gælder om at finde nye faglige og pædagogiske tilgange.
  • Trives med et tæt samarbejde med kolleger, og bidrager med innovative idéer.

Vi tilbyder:

  • En gruppe af engagerede, sociale og dygtige kolleger.
  • En ressourcestærk elev- og forældregruppe, der værdsætter samarbejde.
  • En kommune med fokus på høj kvalitet og service for alle skoleelever.

Bliv en del af Munkegårdsskolen!

Her vil du blive en del af en personalegruppe, der prioriterer hinanden og mødes regelmæssigt for at udvikle vores pædagogiske praksis, faglige indhold og vores sociale relationer. Grin og hyggelig snak er en uundgåelig del af vores hverdag.

Ansættelsesvilkår: Løn og ansættelse forhandles med den relevante fagforening, og vi indhenter straffeattest for ansættelse i børn- og ungeområdet.

For mere information om Munkegårdsskolen, kontakt Camilla Kjøller konst. skoleleder på nr. 21224577:, eller besøg vores hjemmeside: www.munkegaardsskolen.aula.dk.

Send din ansøgning elektronisk via ansøgningsformularen. Vi afholder løbende samtaler og indkalder kandidater løbende – så tøv ikke med at sende din ansøgning.





Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

JobIndex