Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Pædagogmedhjælper til SFO Mariager Skole

 

På Mariager Skole søger vi pr 1. august 2025 en alsidig og engageret pædagogmedhjælper til vores SFO.

Vi søger en pædagogmedhjælper med en anerkendende tilgang til børn, kolleger og forældre, som har lyst til at blive en del af en spændende hverdag i SFO´en. Arbejdstiden vil primært ligge om eftermiddagen, men der forventes også en morgenåbnervagt en gang om ugen. Der kan evt. suppleres med vikartimer på skolen.

Du skal i tæt samarbejde med det øvrige pædagogiske personale, varetage pædagogiske og praktiske opgaver i SFO´en.

Vi søger en pædagogmedhjælper:

  • Som brænder for at arbejde i SFO
  • Som kan bidrage med spændende fritidsaktiviteter i SFO´en, og har kompetencer inden for eks. leg, idræt, udeliv, kreativitet eller musik.
  • Som er tydelig, kan sætte grænser og rammer og som er medskaber af et positivt miljø.
  • Som kan indgå i et positivt og tæt samarbejde med kolleger, ledelse og forældre, samt være med til at skabe et godt arbejdsmiljø.
  • Som er engageret, ansvarlig, kan tage initiativ og har en god humoristisk sans.
  • Som er fleksibel, mødestabil, og kan overholde aftaler.

Mariager Skole er en folkeskole med ca. 330 imødekommende og engagerede elever fordelt på 0.-9. årg. Derudover har vi en SFO med ca. 85 tilmeldte børn. Byen og Mariager Skole ligger i skønne omgivelser tæt ved fjord og skov, hvilket man benytter sig af i dagligdagen. 

På Mariager Skole arbejder vi ud fra fire grundlæggende værdier, der fungerer som skolens menneskelige og professionelle kompas i forhold til vores arbejde: 

▪ Tillid 

▪ Ordentlighed 

▪ Fællesskab 

▪ Udvikling 

40 lærere og pædagoger arbejder dagligt i et tæt og forpligtende samarbejde, og de er i det hele taget rigtig gode til at støtte og supplere hinanden. Vi synes selv, vi er kommet langt i udviklingen af de fælles professionelle refleksioner, for at gøre en god skoledag endnu bedre for vore elever. Der er generelt et rigtig godt kollegialt fællesskab, hvor alle yder en stor indsats, men hvor der også er plads til hygge og et godt grin.

Kontakt

For yderligere information bedes du kontakte afdelingsleder Cecilie Dagmar Bay Rømler (21 13 57 63)

Ansøgning

Vi vil bede dig sende din ansøgning og CV, med relevante bilag via linket i opslaget. Ansøgningen skal være skolen i hænde senest fredag d. 20. juni. kl 8.00

Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag d. 26. juni om eftermiddagen.

Løn- og ansættelsesvilkår

Der er tale om en fast stilling på 25 timer ugentlig. Tiltrædelse pr. 1. august.

Løn og ansættelse sker efter de gældende regler og aftaler.

Vi gør opmærksom på, at der indhentes referencer samt straffe- og børneattest ved ansættelse i Mariagerfjord Kommune. For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du ligeledes have MitID. 

I Mariagerfjord Kommune er der indført røgfri arbejdstid for alle ansatte.

Om Mariagerfjord Kommune

Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen.

I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.



Arbejdstid: Dag

25-25 timer

Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

JobIndex