Besidder du overblik og handlekraft, har du mod på ledelse og øje for dine medmennesker - så har vi et spændende job til dig…
Serviceafdelingen løser tværgående serviceopgaver inden for områderne transport/rengøring/madhåndtering/lager og logistik. I Serviceafdelingen er vi ca. 150 medarbejdere, og vi har ansvaret for både sygehuset i Nykøbing F. og Nakskov Sundhedscenter.
Du bliver del af en ledergruppe med øvrige serviceledere og en servicechef, samt en koordinator. Vi vægter det gode arbejdsmiljø højt og har en uformel omgangstone.
Opgaverne i stillingen er mange, spændende, varierede og både drifts- og udviklingsorienterede. Sammen med den øvrige ledelse får du blandt andet ansvar for:
- At skabe de bedste betingelser for vores medarbejdere, så både patienter og vores kolleger i plejen får den optimale service
- At sikre overholdelse af regionens retningslinjer, samt lokale kvalitets- og hygiejneniveauer
- At sikre driften gennem ad hoc planlægning
- At varetage kontakten med vores samarbejdspartnere
- At have ansvar for driftstelefon på døgnbasis i turnusordning.
Vi er i fuld gang med at nytænke vores organisering, så du skal have lyst til at samarbejde om følgende udviklingsprojekter:
- Fastholdelse og fornøden rekruttering af medarbejdere
- Udvikling, igangsættelse og opfølgning på handlinger, særligt inden for arbejdsmiljø og trivsel
- Nytænkning af oplæring og kompetencevedligehold hos vores medarbejdere
- Nye måder at organisere og planlægge vagter, så drift og patientsikkerhed fortsat er i top.
Vi forestiller os, at du har følgende kvalifikationer:
Faglige:
- Gode formuleringsevner og IT-kendskab
- Erfaring med ressourceplanlægning og ressourcestyring
- Gerne praktisk erfaring og fagligt kendskab til relevante kvalitets- og hygiejnestandarder og/eller rengøringsforhold og intern logistik
- Erfaring med eller mod på personaleledelse
- Kendskab til samt kan begå dig i en offentlig forvaltning og/eller et politisk miljø. Viden om overenskomster (3F/FOA) er en fordel.
Personlige:
- Du har et godt overblik og vægter at have styr på detaljerne
- Du har en fleksibel og serviceminded indstilling, hvor du holder humøret højt i en uforudsigelig og til tider travl hverdag
- Du kan skabe kontakt og relationer internt og eksternt samt være en god kommunikator, som magter 'den svære samtale'
- Du iværksætter og gennemfører nye tiltag, herunder at sætte mål, krav og følge op
- Du er kompromissøgende, god til at se en sag fra flere sider, udviser empati og beslutningskraft.
Der er stor fleksibilitet i stillingen, og du er selv med til at planlægge din arbejdsdag. Vi tilbyder nødvendig oplæring og eventuel uddannelse.
Lyder ovenstående interessant, så send en ansøgning, så vi har den senest d. 16. juni – gerne før, da stillingen ønskes besat snarest muligt, og samtaler forventes afholdt løbende…
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte servicechef Rikke Ernstrand Rosenfjeld på nedenstående kontaktoplysninger.
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Ansøg her
Tilbage til søgning