Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Børnehuset Blåmejsen søger en pædagogmedhjælper til vuggestuen, der er passioneret omkring leg, relationer og børns trivsel

Ønsker du at blive en del af en velfungerende integreret daginstitution, hvor vi tror på, at arbejdet med relationer er ét af de vigtigste redskaber til at fremme børns trivsel og udvikling? Ønsker du at være en del af et team, hvor høj faglighed, leg og nysgerrighed på praksis er i fokus?

Så er det dig, vi leder efter!

Vi mangler dig, der:

  • Stadig har et indre legebarn gemt i dig, og som ikke er bange for at byde ind med gode lege og aktiviteter sammen med børnene. 
  • Motiveres af arbejdet med at udvikle børn, og som kan indgå i et ligeværdigt arbejdsfællesskab med dine kollegaer på stuen og i resten af huset
  • Kan se børnene og tilpasse sig efter deres behov
  • Ser dig selv som en holdspiller og en del af en institution, hvor vi hjælper hinanden.

At arbejde i Børnehuset Blåmejsen indebærer:

  • At arbejde sammen med dygtige og engagerede kollegaer, der møder hverdagens glæder og udfordringer med et smil.
  • At arbejde sammen med kollegaer, der brænder for at sikre børns trivsel, udvikling og læring på tværs af stuer, alder og køn.
  • At blive en del af et hus, hvor ledelsen er synlig, engageret og arbejder anerkendende og medinddragende.
  • At blive en del af et dagtilbudsområde i god udvikling, hvor alle ansatte bliver kompetenceudviklet gennem spændende foredrag, kurser og oplæg igennem de næste par år. 

I Blåmejsen tror vi på, at vi sammen skaber den bedste hverdag for både børn, forældre og medarbejdere. Vi har et godt og tæt forældresamarbejde, et givende samarbejde med eksterne samarbejdspartnere og et godt arbejdsmiljø.

Vi arbejder med årsnorm, hvor der er afsat timer til blandt andet skriftligt arbejde og forberedelse. Vi har forskellige arbejdsgrupper, hvor medarbejdere sammen med ledelsen understøtter fagligheden i hverdagen, herunder arbejdsgrupper omkring KIDS og Faglig Fyrtårn. 

Det praktiske: Vi er et integreret hus med plads til 36 vuggestuebørn og 45 børnehavebørn. Vi søger en medhjælper til vores vuggestuegruppe, hvor børnene er i alderen 0-2 år. 

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer med start 1. august 2025. Ansøgningsfrist: 18. juni 2025. Samtaler afholdes løbende.

Kontakt gerne daglig leder Tamara på tlf. 72599578 for yderligere oplysninger eller et besøg 😊 

Vi glæder os til at møde dig!

 



Arbejdstid: Dag



Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

JobIndex