Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Børnehuset Emmersbæk søger en medhjælper på 37 timer til børnehaven

Børnehuset Emmersbæk er en integreret institution med op til 15 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn.

Vi har til huse i en renoveret skole, så vi har masserer af plads at boltre os på. Bl.a. et dejligt stort fællesrum, som ligger i midten af huset, med lege- og motorikområde.
Her samles vi alle i dagens ydertimerne, eller når vi f.eks. om fredagen har fællessang.

Vi har legepladser fordelt hele vejen rundt om vores hus. Disse er delt op til vores forskellige grupper, så det er overskueligt, men vi er ofte på besøg ved hinanden. Vi har både træer, bakker, stor plæne til bl.a. fodbold og andre aktiviteter, cykler, klatrestativ, legehuse, sandkasser og meget mere.

Vi ynder at tage på tur ud af huset. Den korte afstand til togstationen gør os i stand til at besøge strand, by og kulturinstitutioner med jævne mellemrum. Vi benytter os af den nærliggende skov eller de offentlige legepladser.

Vores pædagogik i hele huset er kendetegnet ved, at vi er nysgerrige sammen med børnene. Vi forsøger kontinuerligt at skabe et læringsmiljø, der fremmer børnenes udvikling. Især de sociale kompetencer bliver vægtet højt, og børnene får lov at øve sig på livet, i trygge rammer, sammen med omsorgsfulde og opmærksomme voksne. Vi er DGI certificeret, og har derfor et særligt fokus på at bruge krop og bevægelse sammen med børnene. Vi laver kreative aktiviteter der tager højde for børnenes alder. Vi bager, maler og bruger værkstedet for at børnene får mulighed for at øve sig i at bruge forskellige materialer til at udfolde deres kreativitet.

Vi søger 1 medhjælper, som har lyst til at arbejde i børnehaven.
  • Som er god til at skabe tryghed.
  • Har overblik og tager medansvar for husets organisering, så alle børn bliver inkluderet og deltager i børnefællesskabet.
  • Er god til at følge børnenes spor, og deltage berigende i deres leg, samt sætte aktiviteter i gang.
  • Kan se “det store i det små”
  • Er ansvarlig, fleksibel, robust og omstillingsparat.
  • Kan arbejde med IT og bruge det som et arbejdsredskab.
  • Er tydelig, positiv og tillidsskabende i sin kommunikation, og i relation til børn, forældre, kollegaer og leder.

I vores hverdag vægter vi, at alle medarbejdere:
  • Agerer fagligt og professionelt, så vi bruger hinandens kompetencer og styrker.
  • Samarbejder med forældrene i arbejdet med det enkelte barns og børnegruppens udvikling og trivsel.
  • Skaber betydningsfulde relationer og tager udgangspunkt i barnets ressourcer.
  • Forstår værdien af ro og godt humør, der smitter.
  • Er opmærksomme på og tager aktivt ansvar for at bidrage til et godt arbejdsmiljø og en positiv samarbejdskultur baseret på tillid, dialog og arbejdsglæde.

Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Marianne Bang Larsen på tlf.: 41224771 eller mail marianne.bang.larsen@hjoerring.dk

Forud for endelig ansættelse i stillingen indhentes børneattest.

Ansøgningsfrist den 20/06-2025

Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.



Arbejdstid: Dag



Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

JobIndex