Vil du være vores Stjernemedarbejder? til Enggård Centret
På Enggård Centret søger vi 1 Stjernemedarbejder blandt Struer Kommunes 10. klasses elever med alderen 16-17 år.
Det drejer sig om job på 2 x 2 timer pr. uge efter skoletid fra den 1.8.2025.
Arbejdstiden vil primært være på hverdage fra 16.30-18.30 eller efter aftale.
Lønnen er 83,90 kr. pr. time + 10,50 kr. pr. time efter kl. 18.00.
Har du lyst til at skabe livsglæde og livskvalitet for beboerne på et plejecenter? Er du positiv, idérig, glad og imødekommende? Ønsker du at snuse til sundheds- og ældreområdet? Så er det her nok lige noget for dig!
Arbejdsopgaverne vil bl.a. være:
Aktiviteter individuelt eller i små grupper: Det drejer sig om stjernestunder med gåture, læsning af aviser, bøger og ugeblade, kreative aktiviteter, musik, sang, brætspil, fotoalbum, film mm.
Støtte og nærvær i forbindelse med aftensmåltiderne: Dække bord, sidde med ved måltidet, servere, rydde af bordet, tørre af, feje gulv og hjælpe med opvasken.
Vi søger medarbejdere, der:
• har lyst til og gåpåmod i forholdet til at arbejde med ældre borgere
• er ansvarsbevidste og engagerede
• er fleksible i forhold til arbejdstider
Vi kan tilbyde:
• introduktion til arbejdet ved erfarne kolleger
• en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og hvor humor er en vigtig del af hverdagen
• et spændende og udfordrende job med mulighed for personlig og faglig udvikling.
Hvis du vil vide mere er du meget velkommen til at kontakte én af lederne på vores plejecentre:
Anni Skov Kristensen, 20672858 eller på annisk@struer.dk
Enggård Centret, Anlægsvej 6, 7600 Struer
Her kan du også aflevere din ansøgning, hvor du fortæller lidt om dig selv og hvad du kan byde ind med til jobbet.
Vi vil glæde os til at høre fra dig. Vi afholder løbende samtaler, som vi modtager ansøgninger.
Hvem er vi?
I Struer Kommune er det opgaven, der sætter holdet. Det er din faglighed og gode dømmekraft, der skal være fundamentet for det samspil, du skaber med borgeren og virksomhederne.
Sammen skaber vi stærke partnerskaber og er fælles om at udvikle fremtidens velfærd. Men hvad er fremtidens velfærd? Vi har ikke svarende alene. Derfor skal vi have medarbejdere, der sætter spørgsmålstegn og borgere og virksomheder, som udfordrer. Vi stiller krav til os selv, men vi forventer ligeledes noget af borgerne og virksomhederne. Gode løsninger kommer, når alle bidrager til fællesskabet.
Læs mere om Struer Kommune
Lydens By
Vi er Lydens By. Lyden er en inspirationskilde til nye projekter og initiativer, der kan realisere kommunens vækstpotentialer og styrkepositioner til et lokalsamfund, som mennesker har lyst til at besøge, arbejde og bo i.
For os er det naturligt at vores byudvikling tager udgangspunkt i lyd, og vores kunstværker bruger lyden aktivt. Vi arbejder med, hvordan lyd påvirker livskvaliteten positivt hos demente, indlæring hos børn eller fraværet af lyd skaber arbejdsglæde.
Lyd er i vores DNA.Læs mere om vores visioner og strategier.
Går du med flyttetanker?
Du har lyst til at søge ovenstående stilling, men er lidt i tvivl om, hvilke muligheder du har for at flytte til? Måske er det nødvendigt, at din partner også finder job i området? Struer Kommune har en Tilflytterservice, hvor du eller din partner ganske gratis og uforpligtende kan få direkte og personlig hjælp, hvis du går med overvejelser om at flytte til Struer. Kontakt Tilflytterservice på tilflytterservice@struer.dk
2-4 timer
Ansøg her
Tilbage til søgning