Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Social- og sundhedsassistent med høj fagliglighed søges til Plejecenter Engholm

Hvad søger vi?
Vi søger en Social- og sundhedsassistent, som kan starte den 1. august 2025 til dagvagt med hver 2. weekend og 4-5 helligdagsvagter om året. Du vil efter ca. 6 måneders oplæring indgå som ansvarshavende i hver anden weekend. 

Hvem er vi?
Plejecentret Engholm er et af Allerød Kommunes i alt 5 plejecentre, og danner rammen for 45 plejeboliger, der er opdelt i 3 grupper med 15 boliger i hver. Herudover rummer huset flere andre afdelinger: nemlig Midlertidige Pladser, Aktivitetscenter, Genoptræning og Hjemmepleje. Dette gør Engholm til et stort, aktivt og interessant sted at arbejde. 

På Plejecenter Engholm er vi en tværfaglig personalegruppe bestående af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, pædagog, terapeut, ufaglærte samt elever og studerende. Vi brænder for vores arbejde, hvor vi har fokus på, at det vi gør, skal skabe værdi for vores beboere. Vi værdsætter et godt samarbejde med hinanden, vores beboere og deres pårørende.

Du skal vælge os fordi

  • Vi er et tværfagligt team af omsorgsfulde og medansvarlige kolleger med forskellig faglig baggrund, som hver især brænder for vores arbejde. 
  • Vi respekterer at vi har forskellige faglige kompetencer, hvor vi løbende sparrer og viden deler med hinanden til fordel for vores beboere. 
  • Vi er en arbejdsplads med humor og god energi med et fælles fokus på det gode arbejdsmiljø.
  • Vi sørger for at tilrettelægge et individuelt introduktions program for dig på ca. 14 dage. 
  • Vi er en arbejdsplads der vægter frihed under ansvar til at udføre vores arbejde.

Din profil

  • Du har autorisation som social- og sundhedsassistent.
  • Du har erfaring i arbejdet med den ældre borger, og stadig lyst til at arbejde inden for ældreplejen, hvor empati, omsorg og nærvær er nøgleværdier for dig. 
  • Du er optaget af at skabe de bedst mulige rammer for den enkelte borger, hvor medinddragelse af såvel borger som pårørende, er naturligt i dit arbejde. 
  • Du besidder solide samarbejdsevner og udviser fleksibilitet i forhold til løsning af arbejdsopgaverne. 
  • Du bidrager positivt til et godt arbejdsmiljø ved dialog, åbenhed, respekt og troværdighed.
  • Du har flair for IT og er vant til at dokumentere elektronisk. 

Lyder stillingen som noget for dig?
Så er du velkommen til at kontakte daglig leder Jannie Lykke Jensen på tlf. 23 29 29 98 for at høre nærmere om stillingen eller sende en ansøgning. Du søger stillingen elektronisk via linket i annoncen senest den 15. juli 2025. Uddannelsesbevis og andre relevante bilag uploader du separat sammen med din ansøgning. Der vil blive afholdt samtaler løbende. Vi indhenter referencer og straffeoplysninger inden endelig ansættelse.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

 

Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid. 

Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.

Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder. 

Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.



Arbejdstid: Dag



Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS

JobIndex