Klarinet- og saxofonlærer søges til Glostrup Musikskole
Brænder du for at undervise i klarinet og saxofon – og vil du være med til at bringe musikken ud i folkeskolerne?
Glostrup Musikskole søger en engageret og alsidig klarinet- og saxofonlærer, der kan undervise både instrumentalelever, i sammenspil og indgå i projektarbejde med skoleklasser. Vi leder efter en kollega, der med musikalitet, pædagogisk flair og samarbejdsevner kan bidrage til vores stærke fællesskab og inspirere børn og unge til at udforske musikkens verden.
Om stillingen
- Soloundervisning i klarinet og saxofon
- Ensembleundervisning i samarbejde med bl.a. fløjte- og messinglærere
- Musikværksted for børn på 7-9 år
- Holdundervisning og projekter i folkeskolerne, i formiddagstimer efter aftale
- Orkestersamarbejde med Albertslund, Vallensbæk og Lyngby musikskoler (GAVL-projektet – 3 lørdage og 1 søndag i foråret)
Derudover forventes du at:
- Deltage i musikskolens koncerter og arrangementer (jul, sommer, orkesterweekend, Musikskolernes Dag i Tivoli)
- Medvirke i vores lærerensemble, som spiller 4 koncerter ved sæsonstart
- Deltage i seks årlige lærermøder (mandage i ulige uger kl. 11–13)
- Relevant uddannelse fra dansk eller udenlandsk konservatorium
- Erfaring med undervisning af soloelever, hold og orkestre
- Du trives godt med undervisning af børn og unge
- Erfaring med både klassisk og rytmisk repertoire
- Pædagogisk erfaring fra både musikskole og grundskole
- Samarbejdsvillig og fleksibel
Vi er en lille, velfungerende musikskole med et stærkt kollegialt fællesskab. Skolen består af 11 undervisere, en leder og en administrativ medarbejder på deltid. Vi holder til centralt i Glostrup tæt på stationen og underviser både i vores egne lokaler og ude på folkeskolerne. Vi lægger stor vægt på samarbejde, kreativitet og bredt udsyn i musikundervisningen – og vi arbejder målrettet på at gøre musikken tilgængelig for alle børn.
Praktisk information- Stillingen er på 16/37 og rummer:
- 9 instrumentalelever
- 1,75 timer ensembleundervisning
- Et musikværkstedshold på en folkeskole
- Ca. 6 skoleworkshops årligt
- Undervisningsdage: Mandage og tirsdage (eftermiddag og tidlig aften)
- Løn efter gældende overenskomst for musikskolelærere
- Tiltrædelse: 1. september 2025
- Ansøgningsfrist: 18. august 2025
- Ansættelsessamtaler: 21. og 22. august
Send din ansøgning og CV via Glostrup Kommunes rekrutteringssystem:
https://glostrup.emply.com
Spørgsmål rettes til musikskoleleder Torben Engberg:
torben.engberg@glostrup.dk
23 43 08 30
Vi glæder os til at høre fra dig!
Arbejdstid: Dag
15-17 timer
Ansøg her
Tilbage til søgning