Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Engagerede sygeplejersker til Helhedsplejegruppen Haarby/Glamsbjerg

Brænder du for den kommunale sygepleje og muligheden for at bringe dine sygeplejefaglige kompetencer inden for klinisk lederskab i spil? Inspireres du af at arbejde tæt sammen med kolleger inden for en lang række fagligheder? Synes du, at en arbejdsplads, hvor vagtplanen er sat fri, lyder tiltalende? Og kan du se det spændende i at være med til at skabe kulturen i en helt ny gruppe? Så har du chancen nu!

Grundet omorganisering er der nemlig nu ledige stillinger som sygeplejerske i Helhedsplejegruppen Haarby/Glamsbjerg, med mødested Syrenvej 22 i Haarby pr. 1. oktober 2025.

Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer.

Vi søger både efter dig, der helst vil have dagvagter og dig, som mest brænder for aftenvagter. Fordi vi har fleksibel vagtplan, vil du også kunne ønske vagter i modsatte vagtlag. Den fleksible vagtplanlægning giver dig stor indflydelse på, hvordan og hvornår du ønsker at afvikle dine timer. Normperioden er på 12 uger, hvor det forventes, at du som minimum skal arbejdes 3 lørdage og 3 søndage (gennemsnitlig hver 4.weekend).

Hvis du ønsker fast aftenvagt, har du selv mulighed for at vælge, hvilken Helhedsplejegruppe du ønsker at høre til. Mulighederne er: Assens, Aarup/Vissenbjerg, Tommerup eller Haarby/Glamsbjerg.

Om jobbet Som en del af Helhedsplejegruppen i Haarby/Glamsbjerg vil dine opgaver bl.a. være at:

  • Udføre komplekse sygeplejefaglige opgaver hos borgere i eget hjem og i vores sygeplejeklinikker – herunder samarbejde med sygehuse, praktiserende læger mm.
  • Varetage akutfunktionen, som er en integreret del i hele sygeplejegruppen
  • Foretage sygeplejefaglige udredninger og vurderinger
  • Sikre koordinering, kontinuitet og sammenhæng i komplekse forløb
  • Bidrage til tidlig opsporing og forebyggelse af sygdom
  • Udføre rehabiliterende sygepleje med fokus på borgers mestring
  • Fungere som lægens medhjælp i lægevagten
  • Medvirke til at sikre god faglig dokumentation.
Hvad kan vi tilbyde dig? Hos os får du:

  • Mulighed for at være med fra start og medvirke til at skabe grobunden for kulturen i den nye Helhedsplejegruppe i Haarby/Glamsbjerg, hvor elementer som humor, dialog og faglig sparring vil være nogle af grundværdierne
  • Et selvstændigt job med stor medindflydelse på planlægning af egen dag
  • En spændende og dynamisk hverdag med fagligt kompetente kollegaer inden for en lang rækker fagligheder, hvor borgerinddragelse og samarbejde vægtes højt
  • Mulighed for daglig monofaglig sparring
  • En arbejdsplads, hvor dialog og sparring er i fokus, og hvor et godt arbejdsmiljø vægtes højt
  • Mulighed for at skabe balancen mellem privatliv og arbejde
  • Onboardingprogram med mentorordning.
Hvem er du? Du er uddannet klinisk vejleder eller har mod på at tage modulet, eller du er nyuddannet sygeplejerske og har haft din 6. semester praktik i primær sundhedssektor.

Derudover ønsker vi, at du:

  • Har stor faglig stolthed, er ærlig, nysgerrig, opsøgende og har lyst til at arbejde med udvikling og nye udfordringer
  • Er positiv og fleksibel i forhold til opgaveløsningen
  • Medvirker til at sikre en rehabiliterende tilgang med fokus på at understøtte borgerens mestringsevne
  • Kan bevare overblikket og prioritere opgaver i en uforudsigelig hverdag
  • Aktivt medvirker til at bibeholde et godt arbejdsmiljø til gavn for borgere, kollegaer og samarbejdspartnere
  • Har kørekort (der stilles el-bil til rådighed)
  • Har erfaring med Nexus.
Hvem er vi? Den 1. oktober 2025 omorganiseres seks hjemmeplejegrupper samt Den Kommunale Sygepleje, til fire Helhedsplejegrupper.

Helhedsplejegruppen Haarby/Glamsbjerg vil bestå af ca. 80 engagerede medarbejdere, som dækker både dag og aften. Helhedsplejegruppen er tværfagligt sammensat bestående af terapeuter, social- og sundhedshjælpere, farmakonomer, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og ufaglærte.

Alle arbejder ud fra den rehabiliterende tilgang, ud fra borgerens mål og motivation. Der vil være mulighed for monofaglig sparring både i og uden for egen Helhedsplejegruppe på daglig basis samt i større mødefora, hvor der prioriteres monofagligt kompetenceløft.

Den 1. oktober 2025 vil være en ny begyndelse for alle, hvor vi via dialog og inddragelse skal skabe en ny kultur og nye måder at arbejde sammen på.

Så hvis du synes, det kunne være spændende at være med til at sætte dit præg på noget helt nyt, så hold dig endelig ikke tilbage med at søge!

Løn og ansættelsesvilkår Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst og ud fra principperne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at der indhentes straffeattest ved ansættelse.

Vil du vide mere? Hvis du ønsker at vide mere om stillingerne eller har lyst til at se arbejdspladsen, er du velkommen til at kontakte:

  • Leder af Den Kommunale Sygepleje Rie F. Sejr (kommende leder af Helhedsplejegruppen Haarby/Glamsbjerg) på tlf. 23 81 44 99 (ferie i uge 29, 30 og 31)
  • Leder af hjemmeplejegruppen Haarby/Glamsbjerg (kommende assisterende leder af Helhedsplejegruppen Haarby/Glamsbjerg) på tlf. 23 80 76 42 (ferie i uge 29)
  • TR Camilla Hesselholdt på tlf. 21 36 62 47 (ferie i uge 29 og 30).
Ansøgningsfristen er den 10. august 2025 kl. 23.59, og vi forventer at holde samtaler den 13. august 2025.

Vi ser frem til at høre fra dig!





Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS