Vil du være med til forme sundhedsvæsenets digitale fremtid? I Koncern Digitalisering i Region Sjælland søger vi en eller flere it-projektledere, der kan skabe værdi og har mod på at tage ansvar for projekter, som har betydning for tusindvis af mennesker hver eneste dag.
Vi er i gang med at styrke vores projektlederteam, og derfor søger vi dig til at lede it-projekter med sikker hånd. Vi leder både efter erfarne projektledere og nyuddannede med den rette faglige baggrund og motivation for at udvikle sig i rollen – hvad enten du brænder for klassisk projektledelse, agil projektledelse eller en kombination af begge.
Din vigtige rolle
Som it-projektleder får du en nøglerolle i at planlægge og implementere digitale løsninger, der gør en reel forskel i hverdagen for både patienter og sundhedspersonale. Du vil stå i spidsen for projekter, der varierer i størrelse og kompleksitet, så det er en fordel, hvis du trives med forandring og kan bevare overblikket. Du bliver den, der sikrer fremdrift og kvalitet på tværs af mange interessenter, og samarbejder tæt med både koncerncentre, sygehuse og eksterne leverandører, så forretning og teknologi spiller sammen. Omkring dig har du et stærkt team med adgang til kollegaer med høj faglighed, som er klar til at hjælpe dig.
I øjeblikket rummer vores projektportefølje ca. 60 it-projekter, som vi driver internt og i samarbejde med Region Hovedstaden og andre regionale – og nationale aktører.
Aktuelt arbejder vi med:
- Telemedicinske løsninger og hjemmemonitorering, der understøtter borgernære behandlinger
- Modernisering af it-infrastruktur og kernesystemer, som sikrer stabil drift og fremtidssikrede løsninger
- Automatisering, robotteknologi (RPA) og AI-understøttelse, som skaber effektive og sikre arbejdsgange
Hvem bliver dine kollegaer
Du bliver en del af Projekter og Portefølje med 35 superskarpe og dedikerede kollegaer, som mestrer it-projektledelse.
Hos os arbejder vi med både klassiske og agile projektmodeller. Hverdagen byder på høj faglighed, tværgående samarbejde og konkrete leverancer, der gør en reel forskel i sundhedsvæsenet. Det er vigtigt for os med en sund pausekultur, og at det skal være sjovt at gå på arbejde.
Vi tilbyder en fleksibel arbejdsplads med flekstid, betalt frokostpause og mulighed for hjemmearbejde. Hos os er der plads til både ambitioner og balance. Du vil have meget frihed og indflydelse, hvilket stiller krav til selvstændighed, og at du evner at række ud, når du har behov for det. Vi prioriterer trivsel, fleksibilitet og respekt for hinandens tid. Du bliver samtidig en del af et stærkt internt netværk med gode muligheder for vidensdeling og personlig udvikling.
Hvad kommer du med?
- En struktureret og handlekraftig tilgang, som kan skabe fremdrift i til tider komplekse projekter.
- Teknisk forståelse og evne til at kommunikere klart og professionelt med relevante samarbejdspartnere.
- Erfaring eller mod på agile metoder og klassisk projektledelse.
- Erfaring med sundheds-it, offentlige organisationer eller kontraktstyring (en fordel, ikke et krav).
- Lyst til at bidrage aktivt til fællesskabet, hvor sætter din viden og erfaringer i spil.
Har du sat flueben ved det meste?
Så send gerne dit CV og et kort motiveret skriv, hvor du fortæller:
- Hvorfor du er interesseret i stillingen
- Hvad du særligt kan bidrage med
Undlad gerne billede af dig selv, da vi hellere vil fokusere på det, du skriver.
Ansøgningsfristen er den 17. august 2025, og så snart vi er retur fra sommerferie, holder vi løbende samtaler fra d.11. august 2025, da vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst efter principperne om ny løn. Arbejdstid er 37 timer inkl. frokost med flextidsordning.
Har du spørgsmål til stillingen eller Koncern Digitalisering generelt, er du velkommen til at kontakte:
- Teamleder Dortea Nielsen, tlf. 24 27 53 01 – holder ferie i uge 29–32
- Teamleder Rikke Schultz, tlf. 20 74 72 45 – holder ferie i uge 29–31
Koncern Digitalisering - stærkest til digitalisering
Vi er 500 medarbejdere, der drifter, udvikler og supporterer digitale løsninger til gavn for medarbejdere, patienter og borgere. Vi er fundamentet i fremtidens sundhedsvæsen og former lige nu Region Østdanmark. Det er spændende og udfordrende - og du kan være med til at skabe innovative teknologiske løsninger, der sætter borgerne i centrum.
#stærkesttildigitalisering
Lær os bedre at kende
Vores arbejdsplads | Hjemmeside | LinkedIn
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
Ansøg her
Tilbage til søgning