Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Teknisk designer til Bygningsdata i Center for Ejendomme

Vil du være med til at sikre kvaliteten i en af Danmarks største ejendomsporteføljer?

Er du en dygtig teknisk designer med sans for detaljer, og brænder du for at arbejde med præcise modeller og opdaterede bygningsdata? Så har du nu mulighed for at blive en del af Region Hovedstadens team, hvor vi arbejder målrettet på at digitalisere og effektivisere driften af vores bygninger.

Om stillingen
I rollen som teknisk designer bliver du en del af teamet Bygningsdata, der består af ca. 7 kompetente kollegaer – både erfarne teknikere og elever. Du får ansvaret for én eller flere hospitalsmatrikler, hvor du sikrer, at vores bygningsmodeller og data er opdaterede og valide. Derudover får du en central rolle i dialogen med både bygge- og driftsafdelingerne, ligesom du vil bidrage til digitalisering af vores installationstegninger i jord.

Vi er i gang med at implementere Dalux i vores daglige drift, og vi arbejder hen imod en datadrevet ejendomsforvaltning. Bygningsdata er derfor et nøgleområde, der skal understøtte vores fremtidige beslutninger og drift af over 2 millioner m² ejendom.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Vedligeholdelse og opdatering af CAD- og Revit-modeller
  • Kvalitetssikring af bygningsdata
  • Vedligeholde LER data
  • Samarbejde med drift og byggeprojekter for at understøtte deres behov for præcise data
Om dig
Du er uddannet teknisk designer og har erfaring fra bygge-, forsynings- eller anlægsbranchen. Du har stærke kompetencer i Revit og AutoCAD, og gerne erfaring med optegning af tekniske installationer og ledningsregistrering i jord.

Vi ser gerne, at du:

  • Arbejder struktureret og systematisk
  • Har øje for detaljer og høj kvalitet
  • Har overblik over store datamængder og komplekse modeller
  • Er nysgerrig, initiativrig og trives i samarbejde med andre
  • Har lyst til at bidrage til udviklingen af vores digitale tegningsarkiv
Vi tilbyder

  • En alsidig stilling med ansvar og mulighed for selvstændig planlægning
  • Et stærkt fagligt miljø i en organisation i rivende udvikling
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Et meningsfuldt arbejde med stor samfundsmæssig betydning
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte fagleder Mathias Skovlykke Stage Olsen på tlf. 29 91 48 47.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.

Arbejdstiden er 37 timer om ugen inkl. frokost.

Dit primære arbejdssted vil være på Gentofte Hospital. Der kan forekomme opgaver på andre lokationer i Region Hovedstaden – kørsel refunderes efter gældende regler.

Ansøgningsprocedure
Vi holder løbende samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt.
Ansøgningsfristen er den 28. juli og vi ønsker at stillingen bliver besat snarest.

Om Center for Ejendomme
Center for Ejendomme (CEJ) er Region Hovedstadens koncerncenter for ejendomsforvaltning. Vi forvalter regionens samlede ejendomsportefølje – fra fredede bygninger til moderne hospitalsbyggerier. Vores mål er at skabe optimale fysiske rammer for regionens ca. 40.000 ansatte og de mange patienter, der dagligt benytter regionens faciliteter.

Se og læs mere om Center for Ejendomme her.



Arbejdstid: Dag



Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS