Er du speciallæge i oto-rhino-laryngologi, så er du måske den, vi leder efter.
Om stillingen
Stillingen er en fast stilling, 37 t/uge pr. 01.10.25 eller efter aftale.
Stillingen kan sammensættes efter dine kompetencer og interesser, men det forventes at du indgår i cancer teamet. Du kommer til at varetage ambulant udredning af ØNH patienter, cancerudredning, MDT konferencer, operationsfunktion, stuegangsfunktion, supervision af uddannelseslæger og vagtfunktion.
Om dig
Du er speciallæge i oto-rhino-laryngologi, gerne med forskningserfaring.
Du har et stærkt ønske om at medvirke til at udvikle vores fagområde og afdelingens patientforløb som helhed.
Du har fokus på det gode patientforløb og har gode samarbejds- og kommunikationsevner.
Vi forventer, at du er initiativrig og engagerer dig i afdelingens daglige drift og udvikling - gerne gennem en interesse for kvalitetsudvikling og forskning.
Uafhængigt af dit erfaringsniveau er det afgørende, at du kan tage medansvar for din faglige udvikling, og at du er god til at lære fra dig som vejleder for uddannelseslæger.
Vi tilbyder
Er du nyuddannet speciallæge, vil vi tilbyde dig at indgå i vores specialistudviklingsprogram, hvor du får tildelt en mentor og et individuelt udviklingsforløb i forhold til kurser, kirurgisk oplæring og udviklingsprojekter i afdelingen.
Er du mere erfaren speciallæge, vil du blive tildelt lægelige ansvarsområder i afdelingens daglige udvikling, drift, undervisning eller forskning efter muligheder og interesse.
Du bliver en del af en afdeling i fortsat udvikling, både hvad angår patientbehandling, forskning og uddannelse.
Du bliver en del af en engageret lægegruppe, der vægter gensidig faglig sparring, udvikling, uddannelse og samarbejde med andre højt.
Om os
Afdelingen er den eneste øre-, næse-og halskirurgisk afdeling i Region Sjælland. Afdelingen har derfor alle patientkategorier indenfor det oto-rhino-laryngologiske speciale, som afdelingen er tildelt i henhold til specialeplanen. Afdelingen er en af de største i Danmark med et patientunderlag på ca. 850.000 borgere.
Afdelingen indeholder:
Et operationsafsnit med 5 GA-ØNH-operationsstuer
Et sengeafsnit med 11 sengepladser.
Et stort dagkirurgisk afsnit.
Et ØNH-ambulatorium med 14 undersøgelsesstuer.
Et Hørecenter, hvor de audiologiske funktioner er samlet (med egne læger) samt fire lokale høreklinikker i hhv. Nykøbing F, Slagelse, Næstved og Roskilde
En aktiv klinisk forskningsenhed med et lægeligt lærestolsprofessorat i oto-rhino-laryngologi
Vores afdeling har en stor klinisk forskningsaktivitet med et udbredt samarbejde med andre afdelinger/institutioner og med andre nationale og internationale forskere.
Vi lægger stor vægt på tværfagligt, såvel som tværsektorielt samarbejde inden for klinik, uddannelse og forskning. Der arbejdes tværfagligt omkring de enkelte patientforløb med inddragelse af patient og pårørende. Det tværfaglige samarbejde involverer et tæt samarbejde med andre afdelinger på Sjællands Universitetshospital, andre hospitaler, samt med primærsektoren.
Afdelingen har stort fokus på uddannelse af alle faggrupper og deltager i undervisningen af medicinstuderende ved Københavns Universitet.
Øvrige forhold
Ansøgningen bedes udfærdiget i henhold til de syv lægeroller.
Som speciallæge indgår man i 12-skiftet bagvagt med fremmøde til kl. 18 på hverdage og kl. 14 i weekender. Derefter er man på 30-minutters tilkald.
Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
Opmærksomheden henledes på, at betingelsen for at blive ansat som overlæge forudsætter, at ansøger har været ansat som afdelingslæge i specialet i minimum fem år efter opnået speciallægeanerkendelse.
Kontaktperson: Cheflæge Bahareh Philipsen, babp@regionsjaelland.dk eller mobil 3132 9298
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist
10.08.2025
Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Ansøg her
Tilbage til søgning