Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Personale søges til forskellige vikariater til Team 3 på Bakkehuset

Der søges medarbejdere til flere vikariater i varierende længde. Der vil være mulighed for forlængelse. Kom og bliv en del af vores team Bakkehuset, vi mangler dig.

Bakkehuset er Ringkøbing - Skjern Kommunes specialtilbud for voksne med
betydelig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. På Bakkehuset er der plads til 39 borgere. Vi er ca. 180 engagerede medarbejdere. Målgruppen er mennesker
med udtalt udviklingshæmning oftest med følgehandicap som epilepsi, spasticitet,
autisme, kommunikationsvanskeligheder m.m.

Team 3 består af to fysiske afdelinger. Du vil blive en del af et team på ca. 25 medarbejdere, som samarbejder tværfagligt i små teams omkring borgerne.

Den ene afdeling i team 3 består af voksne borgere med udviklingshandicap og autismespektrum forstyrrelser. Der bor flere borgere med udadreagerende adfærd og sanseforstyrrelser.

Den anden afdeling er aflastning af hjemmeboende borgere med udviklingshæmning.

Vi møder borgerne med en kompenserende og særlig tilrettelagt tilgang, som tilgodeser individuelle behov og måde at sanse, forstå og begå sig i verden på. De fleste har behov for massiv støtte i alle dagens gøremål, herunder personlig pleje og medicin. Vores faglige metoder tager udgangspunkt i KRAP, recovery-orienteret rehabiliterende tilgang samt en autismepædagogisk tilgang 

Stillingerne indeholder skiftende arbejdstider, dag – aften og weekendarbejde.

Vi vægter work-life balance højt, så der er mulighed for indflydelse på egen vagtplan.

Vi ønsker at du som vores nye kollega har følgende kompetencer:

  • Har lyst til at arbejde med mennesker med psykiske handicap, gerne med erfaring indenfor handicap og psykiatri.
  • Omstillingsparat i en kompleks hverdag, fordi vi arbejder med mange behov
  • Faglig ambitiøs på sit teams vegne
  • At du kan eller har interesse for at udarbejde pædagogiske handleplaner, herunder delmål, opfølgning og evaluering. 
  • Trives i arbejdet med faglig og personlig udvikling
  • Kan se glæden ved relations arbejde og de små fremskridt
  • Har erfaring med målgruppen og udadreagerende adfærd
  • Kan/ vil arbejde med KRAP og recovery-orienteret rehabiliterende tilgang
  • Kan målsætte og følge op pædagogiske indsatser og redskaber
  • Gerne erfaring med at arbejde med mennesker med autisme

Du er velkommen til at kontakte daglig leder for afdeling 3 Simon Bro Facius på 25519941 eller pædagogisk koordinator Christina Halling Andersen på 20986570

Besøge vores hjemmeside https://handicapogpsykiatri.rksk.dk/bakkehuset for yderligere information.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfristen er søndag d. 17. August 2025

Ansættelsessamtaler: Afholdes løbende

Ansættelse: Hurtigst mulig

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.

Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.

 

Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource

Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.

Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.

Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.



Arbejdstid: Dag, Aften, Weekend



Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS