Vil du være med til at sikre regionen i en verden, hvor sundhedsvæsenet dagligt står for skud i cyberspace? Vil du være med til at tilbyde en sikker digital patientbehandling?
Velkommen til Informationssikkerhed, Koncern Digitalisering
Vi tilbyder en fagligt spændende rolle, hvor du får mulighed for at arbejde bredt med informationssikkerhed. Du får en central rolle i arbejdet med vores ISO 27001 ledelsessystem, hvor du med et stærkt strategisk sigte binder regionens sikkerhed sammen på tværs af, teknologi, it-arkitektur, fysisk- og personalesikkerhed samt beredskab.
Vi tilbyder muligheden for at arbejde med den nyeste teknologi, beskyttelse af oplysninger, systemer og infrastruktur i relation til både patientbehandling og beredskab. Strategi, rammesætning, kommunikation og relationer bredt i regionen vil være centralt i din opgaveløsning. Du vil bidrage med et stærkt sikkerhedsmindset, dybe styringskompetencer, stærk formidling, og et øje for det gode samarbejde.
Et stærkt fællesskab
Kollegial sparring, planlægning af din egen tid og mulighed for at træffe beslutninger selv er alle faste dele af jobbet. Vi hører til i Ringsted i hjertet af Sjælland. Fra togstationen er der kun 7 minutter på cykel og fra motorvejen er der 2 minutter i bil.
”Hos os skal det være en fornøjelse at gå på arbejde. Vi siger tingene som de er og helst med et smil. Vi har frihed til at planlægge vores egne opgaver, og arbejder hjemmefra, når det passer os bedst. Fleksibilitet er nøglen, og vi anerkender, at forskellige arbejdsformer gør os mere effektive” - Kommende kollega Peter.
Hvis du vil se mere om os som arbejdsplads, så se mere her.
Du bliver den 14. kollega i Informationssikkerhed, og vi er en god blanding af studerende og erfarne kolleger. Ud over opgaverne på informationssikkerhedsområdet arbejder vi også med tilsyn, GDPR, awareness og rådgivning. Du får samtidig et tæt kollegialt fællesskab med dine kolleger i Regional Beredskabsudvikling & Støtte samt kolleger fra de andre regioner, der arbejder med de samme problemstillinger som dig.
Stærk interesse for informationssikkerhed
- Du har flere års erfaring med at arbejde med sikkerhed i praksis i en større organisation
- Du har erfaring med at styre ledelsessystemer i relation til informationssikkerhed og det vil være ideelt, hvis du har arbejdet strategisk med organisatorisk implementering af ISO27001
- Du kan sætte rammer og formidle dem på en inddragende og nærværende facon
- Du får god brug for dine gode kommunikationsevner både i tale og skrift.
Du passer perfekt ind, hvis du er rar at omgås og god til at samarbejde – både internt i teamet, med kolleger i resten af Region Sjælland og med vores eksterne samarbejdspartnere og leverandører.
Interesseret?
Vi hører rigtig gerne fra dig! Send os dit CV og en ansøgning, der er ansøgningsfrist den 17. august 2025.
Har du spørgsmål til stillingen, opgaverne og os er du velkommen til at ringe eller sende en sms til funktionschef Maja Lindholm på 93 57 78 37. (Maja er på ferie indtil d. 4. august 2025 og kan først kontaktes efter denne dato).
Vi forventer at afholde løbende samtaler, og vi ønsker tiltrædelse hurtigst muligt.
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med regionerne. Arbejdstiden er 37 timer inkl. betalt frokost. Du bliver ansat af Region Sjælland. Din daglige arbejdsplads vil være i Koncern Digitalisering i Ringsted.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Koncern Digitalisering - stærkest til digitalisering
Vi er 500 medarbejdere, der drifter, udvikler og supporterer digitale løsninger til gavn for medarbejdere, patienter og borgere. Vi er fundamentet i fremtidens sundhedsvæsen og former lige nu Region Østdanmark. Det er spændende og udfordrende - og du kan være med til at skabe innovative teknologiske løsninger, der sætter borgerne i centrum.
#stærkesttildigitalisering
Lær os bedre at kende
Vores arbejdsplads | Hjemmeside | LinkedIn
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
Ansøg her
Tilbage til søgning