Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Stud.jur. eller stud.merc.jur. til sekretariatet for Jura og Statsstøtte i Erhvervsministeriets departement

Vil du være med til at sikre et højt juridisk niveau i Erhvervsministeriet samt bidrage til løsningen af aktuelle politiske problemstillinger? Interesserer du dig for at løse alsidige, juridiske arbejdsopgaver med stort offentligt og politisk fokus, og synes du, at offentlig ret og EU-ret er spændende?

Så er det måske dig, vi har brug for i ministeriets interne ”advokatkontor” – Sekretariatet for Jura og Statsstøtte.

Om jobbet

Du vil indgå i et dynamisk team bestående af en retschef, en statsstøttechef og en håndfuld jurister. Kontoret er ministeriets interne juridiske kontor, og vi beskæftiger os bredt med juridiske spørgsmål og rådgivning på tværs af ministerområdet. Vi arbejder ofte i krydsfeltet mellem teori og praksis, hvilket stiller store krav til klar formidling og juridisk flair. Kontoret har en bred berøringsflade med både resten af departementet og ministeriets styrelser, hvilket kræver lyst og evne til at samarbejde og rådgive på tværs.

Arbejdsopgaverne er udfordrende og alsidige, og dine vigtigste opgaver bliver at bistå ved:

  • Juridisk research og rådgivning samt udarbejdelsen af juridiske notater, redegørelser mv. – både i forhold til konkrete sager, juridisk fortolkning, offentligretlige spørgsmål mv.
  • Screening og vurdering af præjudicielle forelæggelseskendelser fra EU-Domstolen med principiel interesse for ministeriets ressortområde og styrelser
  • Sagsbehandling, herunder aktindsigtssager, klagesager, borgerhenvendelser og bistand til sagsbehandlere i forefaldende opgaver
  • Administration og vejledning i Europa-Kommissionens indberetningssystemer til statsstøtte
  • Lettere rådgivning i statsstøttespørgsmål
  • Diverse ad hoc-opgaver – f.eks. forberedelse og afholdelse af møder og kurser, tværministeriel koordinering samt formidling af juridisk stof på tværs af departementet
Om dig

Du skal være jurastuderende eller erhvervsjurastuderende og have kendskab til og interesse for særligt offentlig-ret og gerne EU–ret. Det er vigtigt, at du er god til at formulere dig mundtligt og skriftligt, og vi lægger desuden vægt på, at du er udadvendt, har en god ordenssans og er serviceminded.

Du kan have erfaring fra tidligere jobs – enten i det private eller offentlige – men vi lægger mest vægt på, at du er nysgerrig og har lyst til at lære.

Om os

I Sekretariat for Jura og Statsstøtte beskæftiger vi os bredt med juridiske spørgsmål og rådgivning på tværs af departementet. Juridisk sekretariat og sekretariatet for statsstøtte udgør tilsammen ét kontor, men er opdelt i to teams. Vi har forskelligartede opgaver, men holder både kontormøder og –frokoster sammen. Vi lægger vægt på godt, uformelt samarbejde, sparring og et stærkt fællesskab.

Om ansættelsen

Du vil blive ansat i henhold til overenskomsten mellem HK–stat og Finans­ministeriet. Stillingen er på 20 timer om ugen med mulighed for fleksibilitet i eksamensperioder. Der er tale om et genopslag.

Er du interesseret?

Send din ansøgning via link senest den 31. august 2025. Husk også at uploade dit CV, dine karakterer, dokumentation for at du er indskrevet på et studie samt andet relevant materiale.

Samtaler forventes afholdt i uge 36 og 37, og tiltrædelsesdatoen er hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.



Arbejdstid: Dag

20-20 timer

Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS