Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Sterilforsyningen på Gentofte Hospital søger nye kollegaer

Har du lyst til at arbejde med kvalitet og hygiejne og samtidig bidrage til et godt samarbejde i en vigtig funktion på hospitalet? Så er det måske dig, vi leder efter.

I forbindelse med opstarten af Center for elektiv ortopædkirurgi på Gentofte Hospital, søger vi 2 engagerede medarbejdere til vores team i sterilforsyningen.

Afdelingsprofil

Sterilforsyningen er en del af Afdelingen for Bedøvelse, Operation og Intensiv Behandling. Vi har ansvaret for genbehandling af kirurgiske instrumenter, herunder vask, pakning og klargøring til autoklavering. Vi arbejder struktureret og målrettet for at sikre højeste hygiejnestandard samt overholdelse af gældende retningslinjer.

Region Hovedstaden arbejder med indflytning i to nye sterilcentraler, som samlet skal betjene samtlige hospitaler i regionen. Disse sterilcentraler er placeret på henholdsvis Rigshospitalet og Herlev Hospital.

Vi arbejder 8 timer dagligt med to forskudte vagter om ugen. Sterilforsyningen har åbent mandag til torsdag fra kl. 06.00 til 20.00 og fredag til kl. 17.30. Vi holder lukket i weekender og på helligdage med mulighed for åbning enkelte dage ved jul og påske. Der er lavproduktion i skolernes sommerferie, uge 7 og uge 42, hvor de fleste af medarbejderne forventes at holde ferie.

Om stillingen

Det er en fordel, hvis du har en sundhedsfaglig uddannelse eller erfaring med genbehandling af instrumenter, men det er ikke et krav, da vi tilbyder grundig oplæring.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • Genbehandling af kirurgiske instrumenter, herunder vask, pakning og autoklavering
  • Vedligeholdelse af instrumenter
  • Dokumentation og sporing af instrumenter via elektronisk sporingssystem (T-DOC)
  • Pakning og udlevering af instrumenter til operationsafsnittet via automatiseret lager
Vi forventer, at du:

  • Har erfaring med håndtering af sterile varer
  • Gerne har erfaring fra operationsgang, sterilforsyning eller lignende
  • Kan anvende IT på brugerniveau
  • Er struktureret, kan lide orden og yde høj service
  • Kan arbejde selvstændigt efter introduktion
  • Er fleksibel, engageret og ansvarsfuld
  • Har gode samarbejdsevner og er imødekommende og serviceminded
Vi tilbyder

  • En effektiv hverdag med fokus på høj kvalitet
  • Et godt og givende arbejdsmiljø
  • Fri i weekender og på helligdage
  • Fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Et af målene i personalepolitikken er ligebehandling uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap eller religion. Det sikres blandt andet gennem ansættelses- og uddannelsespolitikken.

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte områdeleder Majken Lindh Pedersen på tlf. 38 67 23 98.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!


Ansøgningsfrist: søndag den 10. august 2025

Samtaler holdes løbende





Arbejdstid: Dag



Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS