Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Eftermiddagshverdag med dreng, der har brug for ro og struktur

Har du erfaring med autisme og relationsarbejde? Og har du lyst til at skabe en god hverdag for en 8-årig dreng efter skoletid?

Om opgaven
Drengen er diagnosticeret med autisme og ADD og bliver hurtigt overvældet, når der er mange mennesker omkring ham. Derfor går han ikke i SFO, men har brug for en tryg voksen, som henter ham efter skole og er sammen med ham i hjemmet, indtil hans mor kommer hjem.

Du henter ham på hans skole kl. 12.30 og er sammen med ham i hjemmet frem til kl. 15.30. Din rolle er at skabe ro, forudsigelighed og nærvær i de timer, hvor han har brug for at lande efter skoledagen. Opgaven handler vi høj gad om at være en tydelig og rolig voksen i hans faste rutine.

Om dig
Du er pædagog eller har relevant erfaring med børn, der har brug for struktur og støtte. Du er rolig, ansvarsfuld og god til at skabe tryghed i 1:1-samvær. Du forstår betydningen af genkendelige rammer og møder barnet med respekt og tydelighed.

Det er nødvendigt, at du har kørekort og egen bil, da drengen skal hentes på en skole cirka 4 km fra hjemmet.

Arbejdstid
Stillingen er på 15 timer om ugen, fordelt på hverdage:

  • Mandag til fredag kl. 12.30–15.30

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine Ankær Johansen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. 

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Job ID: 176964

Arbejdstid: Dag

15-15 timer

Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS