Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Befaren Skibsassistent – Go Nordic Cruiseline

Er du en erfaren sømand med hænderne skruet rigtigt på og hjertet i maskinrummet?

Go Nordic Cruiseline søger en dygtig og engageret skibsassistent, der vil være med til at sikre en sikker og effektiv drift af vores skibe på den spændende rute mellem København og Oslo.

Om stillingen

Som skibsassistent bliver du en vigtig del af maskinbesætningen og bidrager til den daglige drift og vedligeholdelse af vores to mini-krydstogtskibe, der sejler mellem København og Oslo. Du vil arbejde tæt sammen med maskinmestrene og øvrige kolleger i et internationalt og dynamisk miljø, hvor sikkerhed og samarbejde er i højsædet.

Dine primære ansvarsområder
  • Daglig drift og overvågning af maskin- og tekniske anlæg
  • Vedligeholdelse og rengøring i maskinrummet
  • Assistere ved reparationer og fejlfinding
  • Deltagelse i brand- og sikkerhedsøvelser
  • Bunkring og håndtering af olie og smøremidler
  • Registrering og rapportering af tekniske observationer
  • Almindeligt forefaldende arbejde i maskinafdelingen
Vi forventer, at du:
  • Har gyldigt grundlæggende søsikkerhedskursus (STCW)
  • Har gyldigt kvalifikationsbevis som befaren skibsassistent
  • Har gyldigt pas, sundhedsbevis og søfartsbog
  • Er mødestabil, fleksibel og har en positiv indstilling
  • Trives med fysisk arbejde og teamwork
  • Taler og forstår skandinavisk og engelsk
Vi tilbyder:
  • Et internationalt arbejdsmiljø med fantastiske kolleger
  • 14 dages tørn i en 1:1 ordning
  • En dynamisk og udfordrende arbejdsdag på havet, hvor ingen dage er ens
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • Attraktiv løn og arbejdsvilkår
  • En solid fællesskabsånd og godt kammeratskab ombord, hvor vi står sammen og hjælper hinanden
  • Rekreative aktiviteter
  • Moderne fitnessudstyr
  • Skibsklub med sociale arrangementer
  • Hyggeligt dagrum med film, spil og bøger
  • Fri kost og logi under mønstring
  • Medarbejderrabatter
  • Skibet ankommer til København hver anden dag og Oslo hver anden dag
  • Ansættelsesforholdene reguleres af Sømandsloven og overenskomst med 3F Sømændene eller Metal Maritime.
Er du klar til at kaste anker hos os?

Upload dit CV, en motiveret ansøgning samt dine certifikater senest 10. august 2025.

Det er en fordel – men ikke et krav - hvis du har et sort svendebrev. Gør venligst opmærksom på dette i din ansøgning.

Har du nogen spørgsmål om stillingen, virksomheden eller andet så kontakt 1. Maskinmester på: pearlfirstengineer@gonordiccruiseline.com

Vi ser frem til at høre fra dig og sammen skabe fremtidens rejseoplevelser til søs!

Om os I mere end 150 år har vi skabt mindeværdige rejseoplevelser på ruten København-Oslo. Sidste år rejste 700.000 gæster med vores to skibe, Nordic Pearl og Nordic Crown, på bl.a. minicruise, skiferie, storbyferie, sommerferie, konference eller teambuilding. Den 1. november 2024 blev ruten overtaget af Sveriges ældste passagerrederi, Gotlandsbolaget, grundlagt i 1865. Gotlandsbolaget investerer i fremtidens skibsfart og ny teknologi samt udvikler bæredygtige destinationer og besøgssteder. I Gotland ejer selskabet flere hoteller og ejendomme. Gruppen har i dag omkring 1.500 ansatte og er listet på Nasdaq First North, Sverige. Gotlandsbolaget er forpligtet til at give lige jobmuligheder uanset race, farve, afstamning, religion, køn, national oprindelse, seksuel orientering, alder og statsborgerskab.





Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS