Er du klar til en spændende og udfordrende stilling som psykolog, hvor du kan gøre en forskel? Vi søger en passioneret og engageret psykolog til vores ældre- og sundhedsområde.
Hvorfor ønsker vi en psykolog til Ældre og Sundhed
Ældre og Sundhed er et af 7 kerneområder i Holbæk Kommune. I Ældre og Sundhed er der ansat ca. 900 medarbejdere. I trivselsmålingen og APV’en fra efteråret 2024 er det tydeligt, at medarbejdere i Ældre og sundhed oplever udfordringer med de høje følelsesmæssige krav, der er forbundet med arbejdet. Hvis sådanne belastninger ikke håndteres, kan det føre til omsorgstræthed og forråelse – to velkendte risici i velfærdssektoren. Dette ønsker vi at forebygge og søsætter derfor dette initiativ.
Om stillingen:
Du vil blive en del af et dynamisk team og få mulighed for at forme en helt ny stilling inden for et felt, som vi ikke tidligere har integreret systematisk. Du vil medvirke til at skabe gode rammer for et godt arbejdsliv for vores medarbejdere og ledere og være ansvarlig for gruppesupervision af medarbejdergrupper inden for ældre- og sundhedsområdet. At skabe rammerne for kollegial sparring og supervision vil ligeledes være en central del af dit arbejde. Du kommer til at træne lederne i at kunne håndtere en gruppedefusion samt forestå egentlig debriefing af personalet. Det forventes også, at du kan forestå undervisning af medarbejdere og ledere i relevante emner. Endelig vil du også stå for gruppesupervision af ledere.
Om dig:
- Du er er autoriseret Cand. Psych eller Cand. Pæd. Psych og har relevant erfaring inden for gerontopsykologi eller gerontopsykiatri. Herudover ser vi gerne at du:
- Har erfaring med supervisionsforløb og måske har du en supervisor uddannelse
- Er imødekommende, nysgerrig og har en naturlig autoritet
- Nyder at arbejde tværfagligt og i samarbejde på tværs af afdelinger
- Trives i en stor organisation med den kompleksitet, det kan indebære
- Har lyst og mod på at udvikle og opbygge nye områder i vores organisation
- Har erfaring fra politisk styrede organisationer
Vi tilbyder:
Ansættelse på fuld tid i vores HR-afdeling, hvor du bliver en del af et team af HR-udviklingskonsulenter, arbejdsmiljøkonsulenter, uddannelseskonsulenter, personalejuridiske konsulenter og tre psykologer
Sparring og netværk med de øvrige tre psykologer i HR-afdelingen
Samarbejde med konsulenter, ledere og øvrige samarbejdspartnere i ældre- og sundhedsområdet
Ekstern supervision samt relevant efter- og videreuddannelse
Yderligere oplysninger
Ansøgningsfrist 6. august 2025. Første samtaler forventes afholdt torsdag den 14. august 2025. Eventuel anden samtale vil finde sted tirsdag den 19. august 2025.
Tiltrædelse d. 1. oktober 2025. Løn og ansættelse sker i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst.
Ønsker du yderligere information om stillingen er du velkommen til at kontakte HR chef Peter Joensen på telefon 7236 8744.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.
Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.
Arbejdstid: Dag
Ansøg her
Tilbage til søgning