Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Elektronikingeniør

På vegne af Anticimex Innovation Center søger vi en senior elektronikingeniør, der ikke lader sig styre af vanetænkning, men som ved, hvordan man udvikler noget, der virker i praksis.

Dine primære opgaver:

  • Udvikling af elektronik til lavenergi-produkter med radio, sensorer og batteridrift
  • Sparring med eksterne partnere om design, test og produktion
  • At sikre sammenhæng mellem specifikationer, design og virkelighed

Du bliver den, der definerer og driver den elektroniske del af udviklingsarbejdet. Det betyder, at du er med helt fra starten, når produktkravene formuleres - og du er stadig med, når testplaner skal lægges, compliance skal dokumenteres, og ændringer skal føres tilbage i produktionen. Du sørger for, at designs ikke bare virker på papiret, men også når de skal skaleres op i volumenproduktion. Du samarbejder med Anticimex’ industrialiseringsteam om Design for Manufacturing og Test (DFM/DFT), deltager i DFMEA-processer, og holder snor i leverandørdialog og ændringsanmodninger.

Selvom der er et samarbejde med eksterne konsulenter om det konkrete PCB-design, er det dig, der sætter retningen, udfordrer løsninger og sikrer, at de ender med et produkt, virksomheden kan stå på mål for. Du bliver også en faglig sparringspartner for dine kolleger, og det forventes, at du tager ansvar for kvalitet og dokumentation.

Hvem er du?
Du har solid erfaring med elektronikudvikling og du har prøvet at tage ansvar for dine egne løsninger. Du har en god forståelse for low power design og en sund interesse for radio, trådløs kommunikation og elektronik.

Vi har brug for én, der selv tager initiativ, udfordrer og løfter i flok. Du kommer til at arbejde tæt sammen med udviklingsteamet i Bagsværd og kollegaerne i Stockholm – så du skal være åben for at rejse og tage dialoger på både dansk og engelsk.


Om Anticimex Innovation Center
Anticimex Innovation Center, er tilknyttet verdens tredje største skadedyrsbekæmper, Anticimex, og udvikler intelligente løsninger til skadedyrsbekæmpelse, der gør det muligt at bekæmpe skadedyr mere effektivt, bæredygtigt og præcist end nogensinde før. Deres ambition er enkel: De vil levere produkter med høj kvalitet, hvor funktionalitet, design og pålidelighed går hånd i hånd.

Anticimex Innovation Center beskæftiger ca. 60 medarbejdere, hvoraf størstedelen arbejder fra kontoret i Bagsværd. De har også kollegaer i Stockholm og flere andre steder i Europa. De er i alt 17 nationaliteter og kommunikerer til daglig på både dansk og engelsk.

Her tilbydes du en fleksibel arbejdsplads med høj faglighed, uformel omgangstone og en klar ambition om at udvikle intelligente og bæredygtige produkter til et globalt marked





Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS