På vegne af Anticimex Innovation Center, søger vi en dygtig plastingeniør, der kan være centerets inhouse ekspert. En, der ved, hvad der kan lade sig gøre og hvad der (stadig) ikke kan. Du kommer til at arbejde tæt med både designere, ingeniører og leverandører og med et stærkt fokus på kvalitet, funktionalitet og produktion.
Primære ansvarsområder
Som Plastingeniør vil du blandt andet få ansvar for:
- Udvikling og vedligeholdelse af plastkomponenter i både nye og eksisterende produkter
- Sikring af, at designet er robust, produktionsegnet og lever op til gældende regulativer
- Koordinering med eksterne konsulenter og værktøjsleverandører omkring udformning og materialevalg
- Deltagelse i design reviews, DFMEA og testplanlægning
- Vedligeholdelse af teknisk dokumentation og opfølgning på ændringsanmodninger
- Tæt samarbejde med QA ved kvalitetsspørgsmål relateret til plastmaterialer og design
Du vil også få en særlig rolle som faglig sparringspartner, hvor du er med til at hæve barren for designkvalitet og best practices internt i teamet.
Vi forestiller os
At du har minimum 5 års erfaring med plastdesign og konstruktion med en relevant ingeniøruddannelse som f.eks. maskin-, plast- eller produktudviklingsingeniør. Du motiveres af at skabe gennemarbejdede løsninger og har blik for både detaljer og helhed. For at få succes i rollen ser vi gerne, at du har:
- Dybdegående viden om plastmaterialer, sprøjtestøbning og værktøjsudformning
- Erfaring med små og mellemstore produktionsserier
- Stærke kompetencer inden for teknisk dokumentation og kvalitetsstyring
- Erfaring med Design for Manufacturing (DFM) og Design for Tooling (DFT)
Vi ser det som et stort plus, hvis du har erfaring med bæredygtighed og grønne dagsordner. Det vigtigste er, dog at du er nysgerrig og grundig og at du vil være med til at gøre produkterne bedre hver eneste dag.
Om virksomheden
Anticimex Innovation Center, er tilknyttet verdens tredje største skadedyrsbekæmper, Anticimex, og udvikler intelligente løsninger til skadedyrsbekæmpelse, der gør det muligt at bekæmpe skadedyr mere effektivt, bæredygtigt og præcist end nogensinde før. Deres ambition er enkel: De vil levere produkter med høj kvalitet, hvor funktionalitet, design og pålidelighed går hånd i hånd.
Anticimex Innovation Center beskæftiger ca. 60 medarbejdere, hvoraf størstedelen arbejder fra kontoret i Bagsværd. De har også kollegaer i Stockholm og flere andre steder i Europa. De er i alt 17 nationaliteter og kommunikerer til daglig på både dansk og engelsk.
Her tilbydes du en fleksibel arbejdsplads med høj faglighed, uformel omgangstone og en klar ambition om at udvikle intelligente og bæredygtige produkter til et globalt marked.
Ansøg her
Tilbage til søgning