Janitshar i Slesvigske Musikkorps
Brænder du for at spille i et af Forsvarets professionelle musikkorps, så er du måske den nye janitshar i Slesvigske Musikkorps (SMUK), med tiltrædelse pr. 1. januar 2026 eller efter aftale.
Om stillingen
Som musiker i SMUK skal du medvirke til at give musikkorpset stabilitet og tillige bidrage til dets musikalske udvikling qua dine personlige og musikalske kompetencer. Du vil, via de forskellige udvalg i orkesteret, have mulighed for at være med til at præge udviklingen i SMUK. Vi lægger vægt på en åben og konstruktiv dialog medarbejdere og ledelse imellem. Stillingen giver, gennem efter- og videreuddannelse, mulighed for personlig udvikling.
Om dig
Du er som udgangspunkt konservatorieuddannet som janitshar eller har anden professionel musikalsk erfaring på tilsvarende niveau. Som person er du innovativ, fleksibel og har gode samarbejdsevner. Du trives med ansvar, din faglighed og din empatiske tilgang til arbejdet gør, at du som musiker og kollega er god til at indgå i en såvel musisk som social sammenhæng i musikkorpset.
Ansættelsesprocedure:
Ansættelsesprocessen foregår ved deltagelse i konkurrence, der afholdes den 23. oktober 2025 i Slesvigske Musikhus, Louisevej 7a, 6100 Haderslev.
Konkurrencen består af følgende opgaver:
1 runde (bag skærm): Uddrag fra "Spejlkrystaller" Jai Jenkov. For lilletromme. "Porgy og Bess. Introduktion" Gerswin. For Xylofon med klaverakkompagnement "Etude no. III" Sagnier. For Pauke med klaverakkompagnement Uddrag fra "Li´l Darling" Neil Hefti. For Vibrafon. "Freestyle for Drumset" Bo Valbjørn. For trommesæt.
2. Runde (udendørs, gående alene): 8 takter af Dronning Magrethe d.II´s Parademarch + Improviseret trommemarch. For lilletromme (De første 8 takter af Dronning Magrethe d.II´s Parademarch spilles stående. Direkte herefter sættes i march med 32 takters improviseret trommemarch. De første 16 takter i 2/4 og de sidste 16 takter i 6/8)
3. Runde: Orkester- og gruppespil.
Umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb, udpeger dommerpanelet et antal ansøgere til deltagelse i konkurrencen. Disse deltagere inviteres.
Nodematerialet til alle 3 runder sendes ud sammen med invitationen til konkurrencen.
Nodematerialet til 1. og 2. runde kan, fra onsdag den 6. august 2025, fremsendes efter ønske. Kontakt: arkivar@smukmusik.dk
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til, den til enhver tid gældende Organisationsaftale for musikere og dirigenter i Forsvaret af 28. maj 2025 mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, Centralorganisationen af 2010 - CO10 og Foreningen af Musikere i Forsvaret.
Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Dertil kommer en fuld arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdssted er i Haderslev.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Da stillingen er omfattet af udsendelsespligt, vil ansættelsen være betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte orkesterchef Rasmus Frandsen på telefon 2016 8791 eller e-mail: SLFR-SMUK-00@mil.dk.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Jepsen ved Personelkommandoen på telefon 3266 5811.
Ansøgningsfristen er mandag, den 22. september 2025.
Konkurrence og ansættelsessamtaler finder sted efter ansøgningsfristens udløb og ansættelsen er betinget af at kandidaten afprøves og godkendes ved Personelkommandoens Selektionssektion, som bor på Holmen, København. Dato for afprøvningsdag oplyses ved samtalen.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Vær opmærksom på, at bilag skal vedhæftes som pdf. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale. Ansøgningen skal være bilagt dokumentation for uddannelser samt oplysninger om tidligere og nuværende beskæftigelse.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Slesvigske Musikkorps
Slesvigske Musikkorps – i daglig tale kaldet SMUK - er et af Forsvarets 3 fuldtidsprofessionelle musikkorps og består af 16 musikere, henholdsvis messingblæsere og slagtøjsspillere.
Musikkorpset repræsenterer Forsvaret ved en lang række arrangementer og koncerter både herhjemme og i udlandet. Som Forsvarets musikalske ambassadør deltager orkesteret årligt ved mere end 120 militære og civile arrangementer, herunder offentlige koncerter, militære parader og nationale mærkedage. Slesvigske Musikkorps er kendt for sin store musikalske bredde. Alsidigheden og korpsets mange finesser bliver understreget af den perlerække af solister og dirigenter, korpset arbejder sammen med.
Musikkorpset er organisatorisk tilhørende Slesvigske Fodregiment og har dagligt til huse i Slesvigske Musikhus i Haderslev.
Arbejdstid: Dag
Ansøg her
Tilbage til søgning