Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Cater- eller ernæringsassistentelev

Vi søger en elev, der brænder for arbejdet i en kantine, og som har lyst til at være en del af et udviklende og omsorgsfuldt arbejdsmiljø, hvor der lægges vægt på trivsel og samhørighed. Hvis det lyder som noget for dig, så er du måske vores kommende elev i kantinen i Nykøbing Falster.

På Professionshøjskolen Absalon har vi et mål om, at vores campusmiljøer skal være levende. I kantinen er vi med til at opfylde målet ved at have stort fokus på vores produktion af mad og salg, samtidig med at vi arbejder for at gøre kantinen til det uformelle samlingspunkt på campus, og et sted, hvor der altid er rart at være. Vi er overbeviste om, at udvalget af mad, stemningen og kvalitetsniveauet i vores kantiner betyder meget for vores studerende og for vores medarbejdere.

Din profil
Som elev i kantinen på Absalon får du mulighed for at få kendskab til alle dele af funktionerne i køkkenet. Det er derfor vigtigt, at du kan se dig selv i følgende:

Du brænder for dit fag og kan tage ansvar for egen læring, men du er også åben for vejledning. Du ved, at det er vigtigt, at du tør tage initiativ, når en opgave skal løses. Samtidig er du også lyttende, hvis en kollega forklarer, hvordan opgaven skal gribes an. Du ved, at dine kolleger har brug for dig, og derfor kan vi regne med, at du er mødestabil. Det vil være medvirkende til, at du får den bedste elevtid hos os.

Er nysgerrig og engageret i det faglige såvel som i samspillet med kolleger, studerende og kursister. Det er vigtigt, at du har en positiv og imødekommende tilgang til dit arbejde, da du har kontakt til mange i løbet af en dag.

Du er omhyggelig med dine opgaver, og synes, det er sjovt at gøre en dyd ud af detaljerne. Du kommer til at arbejde med præcision i de daglige opgaver i produktionen.

Derudover forventer vi os, at du:
  • har bestået grundforløbet som cater eller ernæringsassistent.

Dine arbejdsopgaver
Du indgår i den daglige drift, og du er derfor med til at:

Stille mad til rådighed for studerende og ansatte . Du skal igennem hele dagen opsætte diverse retter. Til morgenmad vil der blandt andet være boller, ost, knækbrød m.m. Til formiddag udbyder vi sandwich, salater og andet. Til frokost opsættes en buffet, hvor vi sælger lækre retter til både studerende og ansatte. Derudover sættes der snacks frem til salg i løbet af dagen.

Udvikle nye retter. I kantinerne på Absalon er målsætningen hele tiden at forny os. Det kan være i form af helt nye retter eller en opfriskning af de gamle klassikere. Vi udvikler både kolde og varme retter, brød og kager i produktionen. Vi er heller ikke bange for at prøve helt nye og spændende projekter.

Give input til menuplanlægning. Du skal være med til at planlægge, hvad der skal på menuen i frokostbuffeten og derfor også, hvad vi skal bestille hjem af varer. Når leverandøren kommer med varerne, skal du være med til at modtage dem og sætte på plads.

Forplejning ved møder og konferencer. På Absalon bliver der afholdt mange møder og konferencer. Der kan derfor være en del bolde at jonglere med, da opgaverne i forbindelse med disse møder og konferencer kan være forskellige. Du kan opleve først at skulle anrette og gøre klar til en stor konference og efterfølgende sørge for kaffe og kage til et mindre møde. Når konferencer og møder er afsluttet, rydder vi af igen, ligesom du skal hjælpe til i køkkenet med at gøre klar til frokost.

Dine kolleger
I Absalons kantiner har vi ikke kun fokus på sunde og velsmagende måltider. Vi har i høj grad også fokus på kantinen som det uformelle samlingspunkt. Vi arbejder i teams, og selvom vi er spredt på forskellige lokationer, samarbejder vi på tværs, og går op i at skabe holdånd og fællesskab, uanset om du arbejder i Kalundborg, Roskilde eller Nykøbing. Vi er mellem 3-10 medarbejdere i de enkelte teams, og vi har fokus på kvalitet og udvikling som nøgleord.

Sådan ansøger du
  • Ansættelse sker efter gældende overenskomst på statens område.
  • Stillingen er på fuld tid og tidsbegrænset med opstart den 1. september 2025 til og med uddannelsens ophør.
  • Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, kan du kontakte kantineleder, Alen Music på almu@pha.dk eller på tlf.: 7248 2775 i tidsrummet fra kl. 10.00-15.00 på hverdage, dog ikke i uge 30 og 31.
  • Ansøgning og relevante bilag sendes via vores rekrutteringssystem her, eller ved at klikke på 'Søg stillingen' til højre på denne side senest den 15. august 2025. https://phabsalon.dk/job-i-absalon/ledige-stillinger
  • Vi forventer at afholde 1. samtaler den 21. august og 2. samtaler den 25. august 2025.

Vi ønsker, at medarbejderstaben afspejler det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, kulturel og etnisk baggrund til at søge stillingen.

Om Absalon
Professionshøjskolen Absalon er Region Sjællands største uddannelsesinstitution, hvor vi med vores 13 uddannelser uddanner samfundets professionelle til både erhvervslivet og den offentlige sektor. Vi er fordelt på i alt syv campus.

Vores ambition er at bidrage til øget velfærd og vækst i Region Sjælland gennem fremragende uddannelser og rollen som regional udviklingspartner. Vores studerende og samarbejdspartnere er det ubestridte centrum for vores arbejde, lige som vi lægger vægt på at være en rigtig god, fællesskabsbaseret og udviklende arbejdsplads.

Vi er 800 medarbejdere, vi har 9.000 studerende på vores grunduddannelser og vi efter- og videreuddanner 3.500 kursister hvert år.





Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS