Så er du måske vores nye ungebibliotekar?
På Ballerup Bibliotekerne har vi i 2025 taget hul på en helt ny strategi, hvor vi har fokus på at være synlige og uundgåelige for nye borgere og nye brugere samt at samle og forbinde engagement, mennesker og lokalsamfund. Vi har særligt fokus på kommunens unge borgere og har derfor oprettet et arbejdsfællesskab med formidling til denne målgruppe som hovedfokus. Du vil blive en del af dette arbejdsfællesskab som pt. udgøres af tre fastansatte samt tre studentermedhjælpere. I fællesskab løfter I opgaver, der har unge som målgruppe fx undervisning og vejledning af gymnasieelever, pleje og indkøb af materialesamling til unge, afholdelse af arrangementer og understøttelse samt udvikling af fællesskaber til unge.
De vigtigste opgaver
- Formidling af informationssøgning og kildekritik til elever på ungdomsuddannelserne samt vejledning af studerende bl.a. i forbindelse med opgaveskrivning både på ungdomsuddannelserne og på biblioteket
- Samarbejde med organisationer og foreninger for unge, der arbejder med unge udenfor skoletiden
- Facilitere og understøtte unges egne initiativer fra idé til drift ved at skabe rammerne for unges engagement, handlekraft og fællesskaber
- Opsøgende og relationsskabende værtskab (3 ugentlige biblioteksvagter samt fredag/lørdagsrul hver 4. uge)
- Være vært og afvikler på arrangementer og lign. målrettet unge.
Dine kompetencer
- En stærk formidler, der kan lide at være vært og facilitator
- Erfaring med at understøtte frivillighed og borgerdrevet engagement – gerne med unge mennesker som målgruppe
- Gode relationelle kompetencer, god til at spotte menneskers potentialer og erfaring med at samarbejde med mange forskellige slags mennesker
- Erfaring med understøttelse og drift af ungefællesskaber er en fordel
- Viden og erfaring med informationssøgning og kildekritik
- Gerne erfaring fra et moderne folkebibliotek herunder kendskab til bibliotekssystemer fx IMS og Cicero.
Det får du hos os:
- Indflydelse på tilrettelæggelse og løsning af dine arbejdsopgaver
- Være med fra starten i at udmønte en ambitiøs strategi sammen med dygtige og engagerede kolleger
- 37 timer/uge, flextid og lejlighedsvist hjemmearbejde efter aftale
- Travle og uforudsigelige dage samt aften- og weekendarbejde.
Vi arbejder på Ballerup Bibliotekerne løbende og struktureret med vores arbejdskultur, som bl.a. indebærer, at vi tager ansvar for vores relationer, så der er psykologisk tryghed på arbejdspladsen samt at vi anerkender og krydsbefrugter vores forskellige fagligheder.
Som ledelse har vi fokus på at sætte tydelige rammer og prioritere opgaver samt ressourcer i en tillidsfuld dialog med medarbejderne. Vi er ambitiøse og der er politisk opbakning til bibliotekets visioner og opgaver.
Hvem er vi
Ballerup Bibliotekerne består af et hovedbibliotek, to kulturhuse med og et uden fysisk bibliotekssamling samt omkring 42 kreative og dygtige biblioteksmedarbejdere med forskellige fagligheder, der alle sætter barren højt. Vi skaber resultater sammen på tværs af vores huse og fagligheder, samt med borgere og andre samarbejdspartnere.
Vi arbejder ud fra vores højere formål ”Bedre og mere liv for Ballerups borgere” med visionen ”vi vækker nysgerrighed, handlekraft og lysten til nye fællesskaber”.
Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Leder for materiale- og betjeningsflow og digital understøttelse Sarah Elizabeth Hvidberg på telefon 2426 4050.
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er pr. 1. oktober 2025.
Vi afholder samtaler onsdag d. 20. august og evt. 2. samtaler fredag d. 22. august.
Stillingen er som udgangspunktet på 37 timer og er en fast stilling.
Ansøgningsfrist:15. august 2025.
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Vi indhenter børneattest.
Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid. Læs mere her.
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Arbejdstid: Dag
Ansøg her
Tilbage til søgning