Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Housing First medarbejder - barselsvikariat

Ønsker du at arbejde med Housing First og SEL §85a? (barselsvikariat)

Vi søger fra d.1. oktober 2025 en ny kollega, der kan være med til at løfte indsatsen inde for hjemløseområdet i Tårnby kommune efter SEL §85a. Udover §85a, vil du også arbejde med borgere som ikke er i målgruppen for §85a, men som er ramt af hjemløshed.

Stillingen er en tidsbegrænset stilling på 37 t/u i et ca. etårigt barselsvikariat. Arbejdstiden er primært i dagtimerne.

Vi søger dig, der er er god til at samarbejde med borgere der har været ramt af hjemløshed eller er i hjemløshed. Dertil skal du kunne se dig selv i de 8 principper for Housing First.

Det vigtigt for os, at du bidrager til, at vi udvikler os fagligt og at fastholder vores gode arbejdsmiljø.

Vi er et team bestående af 14 vejledere og én afdelingsleder, der sammen leverer støtte efter SEL §85, §85a og SEL §99. Vores faglige fundament er den recovery-orienterede rehabilitering. Vi bruger FIT som en kvalificering af samarbejdet med borgeren. FIT skal også bruges i forbindelse med §85a indsatserne.

Målgruppen er primært borgere der kommer fra herberg og flytter i egen bolig i kommunen og som af den ene eller anden årsag har været ramt af hjemløshed og har problematikker ud over at mangle en bolig.

Vi ønsker os en kollega der:
  • Har erfaring med målgrupperne eller kan se sig selv arbejde med hjemløse.
  • Kan arbejde efter tilgangene; CTI og ICM eller vil være villig til at tage kursus i tilgangene.
  • Har lyst til at arbejde ud fra et værdigrundlag, som har borgerens håb og drømme i centrum og hvor tilgangen tager udgangspunkt i recovery, empowerment og rehabilitering.
  • Har en mellemlang uddannelse som bl.a. socialpædagog, sosu.-ass. eller ergoterapeut.
  • Har gode samarbejdsevner både internt i teamet og eksternt.
  • Bidrager aktivt til at fastholde et godt arbejdsmiljø.
  • Kan arbejde selvstændigt og tænke ud af boksen.
  • Kan bidrage positivt og engageret til udviklingen af Socialt Indsatsteam
  • Har gode kommunikative evner – både skriftligt og mundtligt
Vi kan tilbyde dig:
  • En arbejdsplads med højt til loftet og fokus på alt det vi kan sammen
  • En arbejdsplads med en udekørende og fleksibel arbejdsdag
  • Et team af positive, reflekterende og engagerede kollegaer
  • En arbejdsplads i faglig udvikling.
  • Et fagligt fællesskab, hvor alle brænder for at udvikle sig og lære endnu mere
  • Ekstern supervision.

Socialt Indsatsteam er en del af Center for Social Indsats & Udvikling der består af et Aktivitetsteam, Botilbudsteam, Rådgivning og Sociale Indsatser (myndighed) samt en administration. Vi samarbejder tæt og på tværs af afdelingerne og har mulighed for at benytte arbejdsstationer i flere af afdelingerne.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst. Arbejdstiden ligger i dagtimerne på hverdage.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Yderligere oplysninger

Bemærk at dette er en tidsbegrænset stilling i form af et barselsvikariat.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til hjemmevejleder Jasmin på tlf. 2329 0341.
Du bedes fra d. 04.08 rette henvendelse til hjemmevejleder Camilla på tlf. 3076 0244.

  • Ansøgningsfrist er søndag den 10.08.25 kl. 23.59
  • Ansættelsessamtaler afholdes mandag den 18.08.25
  • Vi forventer stillingen besat pr. 01.10.25 og ca. 11 måneder frem, evt. med mulighed for forlængelse derefter.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med Socialpædagogernes Landsforbund (SL) efter forhandling.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og indhentes børneattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.

Tårnby Kommune har et værdigrundlag, som du kan læse her.

Vi gør opmærksom på, at Tårnby Kommune har røgfri arbejdstid.





Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS