Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Personlig assistent/engageret pædagogmedhjælper til KKFO'en ved Nørrebro Park Skole

Vi søger en medarbejder, der har interesse for og gerne erfaring med arbejdet med børn i indskolingen.

Der går på nuværende tidspunkt 350 børn i KKFO'en. Som personlig assistent skal du som udgangspunkt være sammen med den pædagog, der har fået bevilget den personlige assistent grundet rygproblemer. Det betyder, at pædagogen skal have hjælp til forskellige praktiske opgaver. Du skal dog kunne indgå i hverdagen og vores aktiviteter, som om du var medhjælper. Du skal varetage KKFO'ens opgaver om eftermiddagen.

På institutionen arbejder vi med barnets alsidige kompetenceudvikling. Vi er funktionsopdelt, og tilbyder dagligt aktiviteter indenfor bevægelse, kreativitet, udeliv m.m. Vi er i gang med at udarbejde overordnede beskrivelser/pædagogiske overvejelser for alle vores aktiviteter.

Lidt om dig
Du har gerne erfaring med at arbejde med børn samt overblik, humor og handlekraft. Derudover har du gåpåmod og lyst til at indgå i det pædagogiske arbejde i hverdagen. Du er fleksibel, omstillingsparat, hjælpsom, ansvarsbevidst, engageret, initiativrig og samarbejdsvillig, og kan

  • arbejde selvstændigt og være en rollemodel for børnegruppen
  • holde hovedet koldt i pressede situationer
  • hjælpe børnene til at håndtere konflikter og andre situationer
  • tage initiativ, også i forhold til praktiske opgaver
  • udvise empati
  • kommunikere klart og tydeligt
Du vil være med til at præge udviklingen i et spændende miljø for børn og medarbejdere, og støtte børnene i udviklingen af deres sociale relationer, fællesskaber og mange forskellige kompetenceområder.

Vi tilbyder

  • et udfordrende job med mange personlige og faglige udviklingsmuligheder
  • dejlige børn og engagerede forældre
  • dygtige og engagerede medarbejdere
Vi er en dynamisk personalegruppe på omkring 25 medarbejdere, der består af både mænd og kvinder med en god aldersspredning.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 25 timer ugentligt. Vi ønsker, at du kan starte snarest muligt. Arbejdstiden ligger i tidsrummet kl. 08-17.00. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte KKFO-leder Olivier Couderc Pramming på 33 66 34 34.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og evt. uddannelsesbevis.

Søg via linket senest søndag den 3. august 2025
Vi holder samtaler i uge 32.



Arbejdstid: Dag

25-25 timer

Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS