Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Kontorassistent med energi, nysgerrighed, selvstændighed og flair for it.

Har du en administrativ baggrund og gode evner inden for struktur, service og kvalitet?

Så er du måske vores kommende kollega?

Om os

Forsvarsministeriets Materiel og Indkøbsstyrelse anskaffer, vedligeholder og bortskaffer materiel og it for hele Forsvarsministeriets koncern. Vores vigtigste opgave er at understøtte vores kolleger i Forsvaret med at anskaffe materiel og it og dermed understøtte Forsvarets kampkraft.

Planlægningsafdelingen er en del af Ressourcedivisionen og håndterer overordnet:

  • Forretningsansvarlig for projekt- og porteføljestyrings it-systemet.
  • Forligssekretariat.
  • Internt sekretariat for Accelerationsfonden.
  • Investeringsplaner.
  • Opfølgning og rapportering.
Planlægningsafdelingen er ansvarlig for at administrere og vedligeholde det koncernfælles projekt- og porteføljestyringsværktøj, som er et vigtigt understøttende it-værktøj. Den it-tekniske håndtering af it-systemet håndteres dog andetsteds i FMI.

I forhold til projekt- og porteføljestyringsværktøjet håndterer vi:

  • Administration af systemet.
  • Opsætning af projektmodeller i systemet.
  • Opsætning og tilpasning af systemet til brugerspecifikke behov.
  • Systemadministration af brugere og rolleadministration.
  • Generel systemanvendelse.
  • Rapportering og rapportudtræk fra systemet.
Når du tiltræder, forventer vi at være 14 medarbejdere, der er en blanding af militære og civile på akademisk niveau. Vi er organiseret i teams inden for hovedopgaverne, men uagtet vores organisering arbejder vi på tværs og støtter hinanden.

Vores hverdag er præget af åbenhed og en uformel omgangstone, hvor vi nyttiggør hinandens evner til at skabe resultater. Vi lægger vægt på høj kvalitet og rettidighed, og det er vigtigt for os at skabe gode rammer for personlig og faglig udvikling.

Det gør vi blandt andet ved at skabe rammer, hvor vi alle trives på arbejdet og uden for arbejdstiden. Vi har gode muligheder for egen arbejdstidstilrettelæggelse og hjemmearbejde, men forventer også, at du kan fokusere, når opgaverne kræver det.

Om stillingen

Stillingen er nyoprettet, så du har muligheden for at sætte dit eget præg.

Vi forestiller os, at stillingen indeholder opgaver inden for:

  • Støtte med allround viden om projekt- og porteføljesystemet.
  • Støtte med rapportudtræk fra projekt- og porteføljesystemet.
  • Støtte med adgangsstyring til projekt- og porteføljesystemet herunder oprettelse og nedlæggelse af brugere i systemet.
  • Støtte med at udarbejde og opdatere vejledninger til it-systemet.
  • Støtte med at opdatere internt Share Point site med informationer om it-systemet.
  • Støtte med styringen og opfølgning i relation til politiske forligsinitiativer.
  • Støtte med rapportering såvel internt som eksternt til Forsvarsministeriets Departement.
  • Støtte med funktionalitetstests når projekt- og porteføljesystemet bliver versions opdateret.
  • Støtte med generel sagsbehandling.
  • Støtte med mødeplanlægning og workshop planlægning.
  • Støtte til koordination.
Vi forventer ikke, at du kender vores projekt- og porteføljesystem, arbejdsopgaver eller vores organisation. Det skal vi nok klæde dig på til, når du tiltræder. Vi sørger også for, at du får en mentor, så du ikke står alene.

Den sikkerhedspolitiske situation omkring os påvirker os hver dag, og det betyder omskiftelige opgaver, som vi fleksibelt og hurtigt skal tilpasse os. Hvis du har mod på at kaste dig ud i noget nyt, så garanterer vi en spændende og alsidig hverdag til gavn for Forsvaret og for Danmark.

Om dig

Du er kontoruddannet og arbejder struktureret og selvstændigt med driftsopgaver. Du tager ansvar og sørger for, at tingene bliver gjort – både hurtigt og grundigt.

Du er nysgerrig, positiv og åben for nye udfordringer. Du trives i samarbejde med kolleger og bidrager gerne med idéer og løsninger.

Erfaring fra Forsvaret eller Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du er klar til at lære nyt, og at du møder op med godt humør og engagement. Vi sørger for, at du får den nødvendige oplæring.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Ballerup.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingens chef, orlogskaptajn Claus Wiinholt på telefon 4013 0647.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mia A. F. Rostermund på telefon 3266 5971.

Ansøgningsfristen er den 8. august 2025. Samtaler forventes afholdt umiddelbart efter.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.

FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.





Arbejdstid: Dag



Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS