Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Eftermiddagstimer hos pige i Frederiksværk

Er du uddannet SSA eller sygeplejerske? Kan du hjælpe en 3 årige pige om eftermiddagen på hverdage? Så læs med her!

Vi søger en stabil og omsorgsfuld social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske, der har lyst til at støtte en lille pige med et komplekst sygdomsbillede i hendes hjemlige rammer. Opgaven består i at være nærværende og støttende, når hun kommer hjem fra institution.

Om opgaven
Pigen er 3 år og har en sjælden cellesygdom, der påvirker både hendes sanser og udvikling. Hun har hørenedsættelse, synsnedsættelse og generel forsinket udvikling. Hun er ikke selvhjulpen i forhold til mobilitet og har behov for støtte til sin ståfunktion. 

Hun trives bedst i trygge og forudsigelige omgivelser, og hendes dagsform er tæt forbundet med, hvordan hun har sovet. Hun har brug for ro, kendte rutiner og en voksen, der møder hende med tålmodighed og tilpasning til hendes tempo.

Du vil modtage hende, når hun kommer hjem fra institution og være sammen med hende, indtil forældre kommer hjem fra arbejde. Opgaverne inkluderer nærværende samvær, støtte ved behov samt lettere personlig pleje som bleskift. Du skal kunne læse hendes signaler og skabe en tryg overgang fra institutionsdag til hjemmetid.

Om dig
Du er uddannet social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske  og har gerne erfaring med børn med funktionsnedsættelser. Du arbejder roligt og selvstændigt, og du har en anerkendende tilgang. 

Arbejdstid

Der vil være 8 timer om ugen. Timerne vil primært være på hverdage fra kl. 14.45-16.45 når begge forældre er på arbejde. Dage og tider aftales med familien 1-2 mdr. frem. Der kan på sigt være mulighed for vagter i weekenderne.

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt.

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Aase Petersen på 36344990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi. Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Job ID: 177033

Arbejdstid: Dag

1-10 timer

Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS