Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Kirkesanger

Genopslag.

Syng sammen med en sangglad menighed og hjælp til med afviklingen af gudstjenesten!

Vi søger en ny kirkesanger/kirkefunktionær til Korning Kirke, Hedensted Provsti i Haderslev Stift.

Stillingen er normeret til 312 timer årligt, i gennemsnit 6 timer pr. uge og vil hovedsagelig foregå ud fra Korning Kirke. Vikariering kan mod ekstra betaling forekomme i Løsning Kirke, som sognet samarbejder med og deler præster med.

Stillingens primære arbejdsopgaver ligger på søn-og helligdage i forbindelse med gudstjenesterne, almindeligvis kl. 9.00 eller kl. 10.30, samt enkelte lørdage ved bryllupper.

Som ansat modtager du kirkegæsterne, deler salmebøger ud, beder ind- og udgangsbøn og assisterer præsten med uddelingen af nadver. En del af gudstjenestens liturgi og salmer vises på en storskærm. Din opgave er at forberede opsætning af tekster til skærmen og visningen heraf under gudstjenesten.

Du har også ansvaret for at brygge kaffe til efter gudstjenesterne kl. 9.00, samt oprydning og lukning af kirken efter den tidlige gudstjeneste.

Du bliver en del af personalegruppen for Korning og Løsning kirker og er velkommen til at deltage i den fælles personalekaffe og planlægning af den kommende uge for kirkerne hver fredag formiddag i Løsning Kirkecenter. Dette ugemøde kan regnes som arbejdstid.

De kirkelige tjenester som begravelser/bisættelser er ikke indeholdt i stillingen, men vil blive tilbudt mod ekstra aflønning til vikartakst.

Stillingen kan deles på flere personer, hvis det ønskes.

Vi kan tilbyde dig:

- gudstjenester med god kirkegang i en trofast og sangglad menighed

- teamsamarbejde med dygtige og engagerede kolleger

- opmærksomhed og opbakning fra et medlevende menighedsråd

Vi forventer af dig:

- at du har en god sangstemme og ikke er nervøs for at bruge den

- at du er rimelig kendt med såvel gamle som nyere salmer

- at du vil lære “nyere lovsange”, der oftest benyttes under altergangen

- at du er ansvarsfuld, selvstændig og let at arbejde sammen med

Ansættelsesforholdet reguleres af den til enhver tid gældende CO10 fællesoverenskomst og organisationsaftale for kirkefunktionærer. Ferie/fridage følger overenskomst for kirkesangere.

Læs mere om Korning kirke her: lkkirker.dk

Ansøgningsfrist og nærmere oplysninger

Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning, CV og eventuelt andre relevante bilag til os via ansøgningsformularen senest 18. december 2025 kl. 12.00. Ansøgningsformularen tilgås via stillingsopslaget, som også kan tilgås via dette link: https://provsti.hr-on.com/?theme=Hedenstedprovsti

Vi holder løbende samtaler i ansøgningsperioden.

Har du spørgsmål til stillingen, eller har du brug for nærmere oplysninger, er du velkommen til at kontakte:

Fridtjof Stidsen (formand) på telefonnummer 7567 3551 eller mail: fridtjof@lkkirker.dk eller

Ole Wiberg (kontaktperson) på telefonnummer 2225 8438 eller mail: ole@lkkirker.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.

Ansættelse sker ved Korning Sogns Menighedsråd beliggende Klaks Møllevej 3, Korning, 8700 Horsens

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse af en kirkesanger er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og CO10 - Centralorganisationen af 2010 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere. Aftalerne kan ses på https://folkekirkensintranet.dk/vejledninger/menighedsraadet-som-arbejdsgiver/ok24.

Årslønnen aftales indenfor intervallet 327.435,90 kr. – 384.737,05 kr. (nutidskroner).
Der er (ikke) rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 27.118,53 kr.(nutidskroner).
OK tillæg på 1.061,76 kr. (nutidskroner) pr. år.

Bemærk: de oplyste beløb er ved en fuldtidsstilling. Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening.



6-6 timer

Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS