Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Vi opnormerer og søger derfor en indkøbskonsulent

Har du styr på indkøbssystemer, kontraktstyring og leverandørsamarbejder? Og vil du være en del af et fagligt stærkt team, hvor samarbejde og sparring samt individuelt ansvar går hånd i hånd?
Så er du måske vores nye indkøbskonsulent.

Om jobbet som indkøbskonsulent

Som indkøbskonsulent vil du fungere som nøglefigur i den daglige drift af kommunens e-handelssystem samt indkøbs- og udbudsaftaler. En stor del af dine arbejdsopgaver vil bestå af kontraktstyring af kommunens indkøbs- og udbudskontrakter i samarbejde med afdelingens contract managers, men stillingen vil også være præget af administrative og rutinemæssige opgaver. Du vil yderligere skulle understøtte teamets udbudskonsulenter ved at følge op på de indgåede kontrakter, skabe struktur i aftalernes løbetid og identificere besparelsespotentialer igennem dataanalyse.

Dine opgaver bliver bl.a. at:
  • drifte og supportere Vejle kommunes indkøbssystem
  • understøtte interne medarbejdere i korrekt brug af indkøbssystemet
  • sikre korrekt og effektiv kontraktstyring på udvalgte kontraktområder
  • følge op på leverandørperformance og compliance igennem dataanalyse
  • implementere aftaler internt i Vejle kommune
  • rådgive og understøtte relevante interessenter i forbindelse med kontraktindgåelse og den efterfølgende kontraktstyring
  • samarbejde tæt med udbuds-, kontrakts- og e-handelsansvarlige

Vi forventer, at du:
  • har en struktureret tilgang til løsning af opgaver
  • har analytiske kompetencer og stor forståelse for anvendelse af data
  • har forståelse for controlling og styring af (offentlige) kontrakter
  • har gode it-kundskaber
  • kan kommunikere klart og skabe gode relationer til kolleger og samarbejdspartnere
  • tager initiativ, deler viden og trives med at finde løsninger i fællesskab

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en offentlig organisation, men det er ikke et krav.

Vi stiller ikke krav til din uddannelsesmæssige baggrund. Det vigtigste er, at du kan se dig selv i ovenstående beskrivelse.

Om os

Du bliver en del af et engageret team på i alt 13 medarbejdere i Udbud & Kontraktstyring. Teamet består af fem udbudsjurister og to udbudskonsulenter, én GDPR-jurist, tre Contract Managers, én e-handelskoordinator og én studentermedhjælper. I teamet har vi fokus på høj faglighed og god sparring med hinanden samt fokus på et stærkt samarbejde og sammenhold med særlig vægt på trivsel og tryghed. Derudover har vi en uformel omgangstone, hvor humor og faglighed går hånd-i-hånd. Vi lægger vægt på det sociale fællesskab i afdelingen og sætter pris på, at du har lyst til at deltage i og bidrage til de faglige og sociale arrangementer, vi løbende afholder.

Teamet Udbud & Kontraktstyring er en del af afdelingen Strategi & Udbud i Økonomi- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, men vi arbejder på tværs af alle kommunens forvaltninger.

Vejle er Danmarks femtestørste kommune og har en meget robust økonomi, som gør det muligt at investere i fremtiden og dermed arbejde videre med vores ambitiøse visioner og strategier blandt andet inden for bæredygtige indkøb.

Ansættelsesvilkår

Du får mulighed for løbende at tilrettelægge dit arbejde med brug af flextid samt med mulighed for hjemmearbejdsdage.

Der er tale om et en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen.

Stillingen ønskes besat pr. 1. marts 2026 eller hurtigst muligt derefter.

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og aftale om lokal løn.

Flere oplysninger

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte: Fagansvarlig for Udbud & Kontraktstyring Mathias Egekov på tlf. 20 33 46 64 eller mail: maege@vejle.dk

Ansøgningsfrist

Vi skal have din ansøgning senest d. 11. januar 2026.

Samtaler afholdes d. 16. januar 2026.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

 





Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS